Analyse: Ny chance til helvede på jord

»Krigen er ovre. Gå ud og nyd livet«, sagde Sierra Leones præsident Ahmad Tejan Kabbah, da han i fredags satte ild til et bål med 3.000 våben fra landets ti år lange borgerkrig. Det er dristige ord fra en mand, der siden sit valg i 1996 har været kuppet fra magten én gang, måttet have hjælp fra Nigeria til at blive genindsat og undervejs har set to våbenhviler bryde sammen i et land, som FN betragter som det værste på kloden at leve i. Denne gang har FN's i øjeblikket største fredsbevarende operation sørget for at afvæbne 47.500 guerillakrigere og regeringstro militser. Aftale om krigsforbryderdomstol Derudover underskrev Kabbahs regering og FN i denne uge en aftale om en krigsforbryderdomstol. Den skal blandt andet dømme de ansvarlige for overgreb på civilbefolkningen, der det seneste årti kun er overgået af folkedrabet i Rwanda. Tusinder fik afhugget hænder, fødder, ører og læber. Afvæbning og domstol giver alt sammen håb om, at befolkningens apati over for fortsat krig endelig har bredt sig til deres ledere. Men skrøbeligheden i hele foretagendet illustreres af de vidt forskellige planer, som regeringen og oprørerne i guerillaorganisationen RUF har med krigens nøgleperson Foday Sankoh. Regeringen håber - selv om den dårligt tør ytre det - at stille ham for domstolen som en af de største krigsforbrydere, kontinentet har set. RUF vil til gengæld opstille ham som sin kandidat til præsidentvalget i maj. Umulig cocktail Foday Sankoh startede krigen i 1991 med støtte fra den nuværende præsident i nabolandet Liberia, Charles Taylor. Siden har han ført sig frem med en umulig cocktail af maoisme, kristendom, grådighed efter landets diamantreserver og en evne til at ophidse sin narkopåvirkede teenagehær til uhørte uhyrligheder. Regeringen forsøgte i 1999 at købe sig til fred med Sankoh, efter at hans oprørere var draget hærgende gennem hovedstaden Freetown på Operation No Living Thing. Ved den lejlighed blev 5.000 dræbt, 5.500 huse brændt ned og talrige indbyggere efterladt uden de hænder, som de havde tilladt sig at stemme med ved det valg, der bragte Kabbah til magten. Amnesti siden myrderi Ved fredsslutningen fik Sankoh amnesti, titel af vicepræsident og en villa i Freetown. Et år senere myrdede hans folk fire FN-soldater og tog yderligere 500 som gidsler. Efter indgriben fra britiske styrker blev roen genoprettet og Sankoh derpå taget til fange og deporteret til et hemmeligt tilholdssted. En anden kandidat til retsforfølgelse af major Johnny-Paul Koroma, som ledede kuppet mod præsident Kabbah i 1997 og allierede sig med RUF. Koroma er siden blevet en ivrig kristen og har ledet en forsoningskommission. Sierra Leone og FN lærte to ting af affæren: Man kan ikke lave aftaler med forbrydere i Sankohs klasse. Og hvis Sierra Leone skal fremad, er der mere brug for at stille folk til ansvar end at uddele amnestier. Det er alt sammen et radikalt brud med den måde, man i de seneste ti år har håndteret fredsslutninger i lande som Mozambique og Sydafrika. Her har forhandlingsløsninger levnet plads til begge parter.