Storm om tilbageholdte fanger

USA's overførsel af mistænkte medlemmer af al-Qaeda og Taleban til militærbasen Guantanamo i Cuba har rejst en storm af protester og en hidsig juridisk debat om hele affæren. Flere og flere frygter, at den ensidige amerikanske aktion underminerer både Genève-konventionen om behandling af krigsfanger og andre internationalt accepterede principper for behandling af fanger. Yderligere rejses der tvivl om, hvorvidt det overhovedet er lovligt for USA at 'bortføre' fanger, der er taget under en konflikt i ét land til et tredje land, Cuba, der jo overhovedet ikke er part i konflikten. Fra Kandahar til Cuba I sidste uge blev det første hold på 20 mistænkte al-Qaeda-fanger fløjet fra Kandahar i det sydlige Afghanistan til Guantanamo og i weekenden yderligere 30. På den 27 timer lange flyvetur var de lænket til deres sæder. På vejen ud til flyet var deres hoveder dækket af hætter, så de intet kunne se. Mindst én, muligvis flere, var blevet pacificeret med beroligende indsprøjtninger, oplyste en militær talsmand. Under rejsen måtte de benytte urinaler og bækkener, da de ikke kunne få lov at gå på toilettet. De har også fået barberet deres skæg bort, angiveligt af sanitære grunde. Fangerne er desperate Begrundelsen for denne ekstreme behandling er, siger talsmænd for det amerikanske marinekorps, der står for operationen, at fangerne er desperate og kan finde på hvad som helst. Ved ankomsten er de blevet anbragt i bure med et trægulv og bliktag, hvor de om dagen er ubeskyttede mod den tropiske varme og om natten mod årstidens kulde. Hvordan de sanitære forhold er i lejren, som er døbt Camp X-ray (røntgenlejren), meldes der intet om. Samme dag som det første hold ankom, skrev Amnesty International til den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld og påpegede, at brug af hætter og bind for øjnene kan være i strid med internationale konventioner, der forbyder »ondartet, inhuman og nedværdigende« behandling. Og bedøvelse af fanger må kun finde sted, når det er medicinsk påkrævet. Ikke krigsfanger Amerikanske styrker i Afghanistan har ca. 400 fanger, som de regner med at transportere til Camp X-ray. Rumsfeld har fastslået, at de ikke er krigsfanger, men »ulovlige kombattanter«. Derfor er de, igen ifølge Rumsfeld og hans juridiske rådgivere, ikke underkastet Genèvekonventionen, der sætter klare krav til, hvordan krigsfanger skal behandles. Det bestrides imidlertid af Human Rights Watch, der henviser til Genèvekonventionen: Ifølge konventionen skal milits- og andre irregulære styrker behandles som krigsfanger, »indtil en kompetent myndighed« har afgjort, at der er basis for at behandle dem som kriminelle. Hvem der kan udgøre en kompetent myndighed, er svært at afgøre. Fangernes placering på Cuba betyder, at de er uden for amerikansk jurisdiktion. De svæver i et juridisk tomrum. Pentagon reber sejlene De voksende protester har fået Pentagon til at rebe sejlene. Mandag aften dansk tid oplyste en talsmand for forsvarsministeriet, at Røde Kors ville få adgang til fangerne i Camp X-ray. Det blev oplyst, at fangerne får tre »kulturelt acceptable« måltider om dagen, at de får lejlighed til både at motionere sig og få et dagligt brusebad. Tilbage står, at de er indespærret i et bur på 2,50 gange 2 meter. Den britiske udenrigsminister Jack Straw havde i weekenden en »åbenhjertig« samtale med sin amerikanske kollega, Colin Powell, hvor han fik forsikring om, at fangerne vil blive behandlet humant. Der er fire briter blandt fangerne, og Straw fik sikret, at britiske diplomater kan besøge deres landsmænd. Briterne er bekymrede over, at fanger afhøres af amerikanske efterretningsfolk. De ved af erfaring fra Nordirland, at disse afhøringer ikke altid følger normale retningslinier. Og muligheden for at amerikanerne kan dømme fangerne til døden, bekymrer briterne. Det amerikanske argument for de ekstreme metoder er, at fangerne er uhyre farlige. Uvis fremtid for australsk fange Blandt fangerne sidder også den 26-årige australske muslim David Hicks. Hans fremtid er uvis, for mens USA ventes at overføre, afhøre og retsforfølge de omkring 400 fanger på Guantanamo, så har de australske myndigheder ladet forstå, at de formentlig ikke vil kunne dømme Hicks for noget som helst. Modsat britiske myndigheder har den australske regering har hidtil afvist at yde konsulær bistand til Hicks, idet de ikke mener, det er en konsulær sag. Australiens regering har heller ikke kommenteret det faktum, at Hicks i princippet kan ende for en amerikansk militærdomstol med risiko for dødsstraf. På kanten af international lov USA balancerer på kanten af international lov. Præsident Bush har allerede haft tåen på den forkerte side af denne kant, da han erklærede, at han ønskede bin Laden »død eller levende«. Det er opfordring til ulovlig henrettelse, ikke mindst i betragtning af den store dusør på 25 mio. dollar (over 200 mia. kr.). For som både Amnesty International og Human Rights Watch påpeger, så er Talebans og al-Qaedas forbrydelser og overtrædelse af love og konventioner ingen undskyldning for Vesten for ikke at følge dem.