Liberale i EU vejrer morgenluft

2002 tegner til at blive et godt år for de liberale i Europa. I morgen skal de 626 medlemmer af EU-parlamentet vælge ny formand, og den irske liberale Pat Cox er favorit til at vinde valget. Dermed er der udsigt til, at der er liberale ledere hele vejen rundt, når Danmark med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen, overtager EU-formandskabet 1. juli. EU-kommissionens formand, Romano Prodi, har nemlig været leder af den liberale del af Italiens tidligere centrum-venstre-regeringskoalition Oliventræet. Det kommer dog næppe til at betyde de helt store ændringer i den politik, EU fører, at der sidder liberale på de tre nøgleposter. Men danskeren Bo Manderup Jensen, generalsekretær for Det Europæiske Liberale og Demokratiske Parti (ELDR), siger, at der i forhold til EU-parlamentet er tale om et brud med den hidtidige magtfordeling. Magtfuldt parlament »Normalt har formandsvalget været en del af aftalerne om at dele magten mellem de to store partier i EU-parlamentet, socialisterne (PSE) og de kristelige demokrater (PPE). Det kan de ikke længere. Parlamentets politiske indflydelse er efterhånden blevet så stor, at den struktur ikke kunne opretholdes«, siger Bo Manderup Jensen. Han regner med, at Pat Cox vinder valget i morgen og ser frem til, at de liberale udbygger deres nøglerolle mellem de to store blokke. Mellemposition De liberale har nemlig forstået at placere sig mellem de to store grupper og dermed udgøre tungen på vægtskålen, når der kaldes til afstemning i parlamentet. Det er en ny og unik situation, siger Giacomo Benedetto, der er EU-ekspert på London School of Economics. »På trods af deres størrelse har de liberale fået en nøglerolle i parlamentet. Det er svært at lave en koalition uden dem, og desuden har de fået deres folk ind på vigtige poster - både politisk og administrativt«, siger Giacomo Benedetto. Forskelle bliver tydeligere Tidligere delte de store partier magten mellem sig og var enige om at kæmpe for mere magt til parlamentet. Den magt har parlamentet fået nu, men i takt med den øgede indflydelse på EU's politik træder forskellene mellem de politiske grupper også tydeligere frem. »Tidligere var der ikke en tradtionel opdeling i højre-venstre i parlamentet, men i takt med at parlamentet har fået markant mere magt, ser vi en større forskel mellem venstre og højre, og her imellem tror jeg de liberale vil få en større rolle«, siger Giacomo Benedetto. Traditionelt har de liberale stemt sammen med højrefløjen omkring den økonomiske politik, arbejdsmarked og konkurrence- og udenrigspolitik, mens vægten ofte bliver lagt i socialisternes vægtskål, når det handler om de bløde emner som miljø, menneskerettigheder og civile rettigheder. Partidisciplin Men ligesom inden for de fleste andre partier i EU-parlamentet er der store politiske forskelle internt i den liberale gruppe, hvor både Det Radikale Venstre og Venstre er medlem. Det er langt fra unormalt i europæisk politik, siger Giacomo Benedetto, men alligevel er der en høj grad af partidiciplin. Han peger på, at medlemmerne af de politiske grupper normalt stemmer sammen i fire ud af fem afstemninger. Og for de liberale er tallet helt oppe på 9 ud af 10 afstemninger. Ens i det, de ikke er Bo Manderup Jensen bekræfter, at der internt i den liberale gruppe kan være store politiske forskelle, men påpeger, at fællesnævneren er, at partierne i gruppen er ikke-socialistiske. »Forskellene i gruppen kræver langt større politisk ledelse, end man normalt ser i et nationalt parlament. Der skal arbejdes meget og tales med alle medlemmerne for at finde frem til kompromiserne«, siger Bo Manderup Jensen.