Kilder i Den Internationale Valutafond (IMF) sagde mandag til det franske nyhedsbureau AFP, at valutafonden kan blive nødsaget til at droppe sin hidtidige afvisning af at hjælpe Argentina, inden det kriseramte land har elimineret underskuddet på statens finanser. Argentinas nye regering har udtrykt behov for nye kreditter på 15-20 milliarder dollar (op til ca. 167 mia. kr.), der skal bruges til at stabilisere økonomien i forbindelse med den økonomiske kriseplan. En teknisk mission fra IMF kom mandag til Buenos Aires, hvor den vil se nærmere på følgerne af devalueringen af den argentinske valuta, pesoen. Samtidig understregede IMFs chef, Horst Köhler, i en udtalelse mandag, at argentinerne primært selv er skyld i krisen og derfor selv må være de første til at løse den. Han tilføjede, at løsningen vil gøre ondt, men at IMF gerne vil hjælpe med at afbøde de negative konsekvenser. Smæk til spanske virksomheder i Argentina Den argentinske nødplan skal i vid udstrækning betales af de internationale storbanker og det øvrige erhvervsliv, herunder især store spanske multinationale virksomheder. Devalueringen af den argentinske valuta med 29 procent, en eksportskat på olie, omdannelse af dollargæld til pesogæld samt muligheden for at indføre priskontrol på en række basale ydelser som gas, vand og elektricitet, var et ordentligt rap med spanskrøret til de virksomheder, der er aktive i Argentina. Aktier falder Det spansk-argentinske olieselskab Repsol faldt med fire procent på aktiebørsen ved udsigten til, at skulle betale en særskat på op til 40 procent på hver tønde olie, der eksporteres ud af Argentina. »Vi ventede en devaluering, men olieskatten var en overraskelse, og den vil påvirke aktiemarkedet meget i negativ retning de næste handelsdage«, lød reaktionen fra Iciar Gomez, der er aktieanalytiker hos det spanske børsmæglerselskab Safei, til nyhedsbureauet Reuters. Banker taber penge De spanske storbanker Santander Central Hispano og Banco Bilbao Vizcaya Hispano tabte henholdsvis 3,6 og 1,9 procent i værdi, fordi de nu må imødese store tab på deres argentinske udlån. Også det store spanske telefonselskab Telefonica, som er blevet Argentinas største teleskab, taber stort. Mandag tabte selskabet 2,4 procent på børsen. Taber 25 mia. kr. på devaluering Analytikerne har løseligt anslået, at spanske virksomheder alene taber ca. 25 milliarder kroner på Argentinas betalingsstandsning og devaluering. USA er traditionelt den største udenlandske investor i Argentina, men op gennem 1990'erne har spanske virksomheder købt op med arme og ben i Latinamerika. Spanien er nu tæt på at være lige så stor som USA i Argentina. Genforhandling af kontrakter En del af planen er, at regeringen vil genforhandle kontraktbetingelserne i de tidligere statsvirksomheder inden for forsyningsområdet - gas, vand og el. Selskaberne er nu private, og de fleste med en spansk ejer. Kontrakterne med de private sikrer dem indtægter i dollar, men det skal ifølge planen laves om, så indtægter nu falder i peso. Så mister kontrakterne stor værdi. Gavner ikke forholdet mellem landene »Det her er ikke noget, der gavner forholdet mellem Argentina og Spanien. Spanien er det eneste land, der har proppet penge i landet, men det gik ned ad bakke«, siger porteføljemanager Søren Bertelsen fra Bankinvest, som bestyrer investeringsforeningens latinamerikanske afdeling. Planen er også, at den argentinske peso gives fuldstændig fri på valutamarkedet om nogle måneder. Rød klud på valutamarkedet Det vil aldrig gå godt mener økonom i Danske Bank, Lars Christensen. Han følger Argentina tæt. »Devalueringen vil virke som en rød klud på valutamarkedet. Det er et spørgsmål om, hvor troværdig den nye kurs er, når regeringen samtidig siger, at man vil lade pesoen flyde frit om nogle måneder«, siger Lars Christensen. Det forlyder da også ifølge nyhedsbureauet Bloomberg, at pesoen hos vekselbureauer i Buenos Aires handles til en kurs, som svarer til et kursfald på mellem 35 og 50 procent over for dollar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























