Forhenværende indenrigsminister Charles Pasqua, der stædigt drømmer om at blive Frankrigs næste præsident, nævnes igen og igen i forbindelse med korruption og anden form for urent trav. Nu har han atter fået et problem på halsen: To af hans nærmeste medarbejdere mistænkes for at have fået del i nogle af de millioner, der i 1988 angiveligt blev betalt i løsesum for at få franske gidsler ud af det borgerkrigshærgede Libanon. Pasqua taler om bagvaskelse og om en politisk manipulation, der søger at skade præsident Jacques Chirac op til forårets præsidentvalg. Under gidselaffæren var Chirac premierminister og må derfor formodes at have kendt til betingelserne for at få gidslerne løsladt. Pasqua og Chirac bedyrede i sin tid, at gidslerne ikke var blevet købt fri. Det ville have været i strid med fransk politik: Man giver ikke efter for gidseltagere. Men rygterne om det modsatte har kørt i årevis. At der var penge på bordet, og at de nok kom fra efterretningstjenestens hemmelige fonde. Mystisk henvendelse Den sag om formodet svindel, der nu begynder at rulle, fandt sted for snart 14 år siden. At den kommer frem i dag skyldes en mystisk henvendelse fra efterretningstjenesten til den offentlige anklager i Paris. I henvendelsen, der hverken er forsynet med brevhoved, underskrift eller dato, citeres en anonym kilde. Ifølge denne kilde blev en del af løsesummen sat ind på en konto i Schweiz. Herfra er der i årenes løb blevet udbetalt millioner i kontanter til henholdsvis Marie-Danièle Faure, Pasquas betroede medarbejder, og Christiane Marchiani, gift med Pasquas højre hånd både dengang og nu, Jean-Charles Marchiani. Han er i øvrigt medlem af Europaparlamentet, indvalgt af Pasquas parti, RPF. De to kvinder er siden 12. december blevet forhørt af politiet. De sigtes for korruption og hvidvaskning af sorte penge. Begge nægter sig skyldige. Kontoen i Schweiz tilhører den fransk-libanesiske forretningsmand Iskandar Safa. Han og hans bror optrådte som mellemmænd, da Frankrig under hånden forhandlede med gidseltagerne i Beirut, hvor der dengang herskede politisk anarki. Iskandar Safas chauffør har fortalt politiet, at han ofte blev sendt ud til Madame Faure og Madame Marchiani for at overbringe dem tykke kuverter. Han føler sig sikker på, at de indeholdt sedler. Mistanken er altså, at en del af de løsepenge (der officielt aldrig er udbetalt) vendte tilbage til Frankrig. Pasqua eller Marchiani er endnu ikke blevet indkaldt til forhør. De udgjorde et sjældent makkerpar, da Charles Pasqua var indenrigsminister. Pasqua er siden blevet kendt - og berygtet - for at have drevet sit eget 'parallelle diplomati' i rivalisering med både præsidentembedet og udenrigsministeriet. Et diplomati, der gerne omfattede politisk-kommercielle transaktioner, der fortsat henligger i halvmørke. Pasquas håndgangne mand var Marchiani, der havde en fortid i efterretningstjenesten. Telefonisk benægtelse En af Marchianis venner er forretningsmanden Iskandar Safa, der nu efterlyses af politiet. Dagbladet Le Monde har dog været i stand til at opspore ham telefonisk. Safa erklærer, at der ikke blev udbetalt løsesum, og at sagen om gidslerne blev løst mellem Frankrig og Iran (der da trak i mange tråde i Libanon). Selv fik han ikke engang dækket sine udgifter som kontaktmand. Iskandar Safa vil først vende tilbage til Frankrig, når han har afsluttet en stor handel om korvetter. De skal leveres til »et land i Golfen«. Mediemodtagelse Da de sidste tre gidsler slap ud af Libanon, stod daværende premierminister Jacques Chirac og tog imod dem. Tv afbrød sine programmer for at rapportere den glade nyhed. Det var en stjernestund for Chirac, kun tre dage før et præsidentvalg, hvor han dystede mod François Mitterrand. Trods medieeffekten tabte Chirac dog. Hvem kan tænkes at have gravet en ellers glemt sag frem i dag, da der kun er tre måneder til det næste præsidentvalg? Charles Pasqua erklærer sig overbevist om, at der er blevet bagt en rævekage i Matignon-palæet, det vil sige i den socialistiske premierminister Lionel Jospins kontor. Jospin er Chiracs rival i kampen om præsidentembedet. Anti-EU-program Som præsidentkandidat ligger den højreorienterede Pasqua nær bunden i meningsmålingerne. Han går til valg på et program om mere lov og orden samt national selvbestemmelsesret, dvs. anti-EU. Takket være en lækage kunne Le Monde forleden aftrykke hele den mystiske notits fra efterretningstjenesten, der satte den spegede sag i gang. Det fremgår indirekte, at både Jean-Charles Marchiani og Iskandar Safa gennem længere tid må være blevet skygget og fået deres telefoner aflyttet. Begge er særdeles velkendte af de undersøgelsesdommere, der i årevis har søgt at afdække diverse 'affærer' omkring våbenhandel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























