Kvindelig pilot skyder med skarpt mod Pentagon

Med sine 1,59 cm fylder oberstløjtnant Martha McSally, 35, ikke meget i cockpittet i sit A 10-jagerfly, der har betegnelsen 'vortesvinet' som kælenavn. Men hun fylder ikke så lidt i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon. I sidste måned sagsøgte hun forsvarsminister Donald Rumsfeld med påstand om, at det er imod den amerikanske forfatning at tvinge amerikanske kvindelige soldater til at bære en abaya , kvindernes traditionelle beklædning i Saudi-Arabien, når de færdes uden for de militære forlægninger i det olierige ørkenland. Abayaen dækker kvinden fra isse til fod, og det er en stående ordre i det amerikanske militær, at kvindelige soldater skal bære abayaen, når de forlader de militære områder i Saudi-Arabien. De skal også ledsages af en mand og må ikke køre bil - kort sagt acceptere at leve som saudiske kvinder i deres fritid. Omvendt har mandlige soldater absolut forbud mod at bære den lokale klædedragt. Ironman McSally, der kalder sit fly »en grim kampvognsdræber«, er sin statur til trods en succesrig triatlet, der for otte år siden vandt den militære udgave af ironman-konkurrencen på Hawaii. Hun løb maratondistancen på 42 km, cyklede 180 km og svømmede 3,8 km på en eneste dag. Hun måtte aflægge en særlig prøve på sine bens styrke for at blive optaget i flyvevåbnet som pilot. McSally er den højest placerede kvindelige jagerpilot i det amerikanske flyvevåben, og hun blev forfremmet langt hurtigere end sine samtidige i flyvevåbnet. Hun har også været baseret i Kuwait, hvorfra hun fløj patruljer over den sydlige del af Irak, og derefter blev hun udnævnt til instruktør for de A10-piloter, der gjorde tjeneste i luften over Kosova. Det er hendes enhed, der kommer eventuelt nedskudte piloter i Afghanistan til hjælp. Indtil hun klagede offentligt over behandlingen af de kvindelige piloter i Saudi-Arabien, blev hun lovprist som »en topleder og kriger« og »en ambassadør for militæret«. Da hun for et par dage siden talte i Washington, optrådte hun i en purpurfarvet spadseredragt, øreringe med perler og et diskret amerikansk flag i reversen. Hun ligner bestemt ikke en militær robot, men når hun går, når skuldrene frem før fødderne, måske en arv fra de hundredvis af timer, hun har siddet i jagerflyets cockpit. Da McSally første gang skulle uden for forlægningen i Saudi-Arabien for små to år siden, fulgte hun ordrerne, klædte sig som beordret og tog plads på bagsædet af en militærbil. Men allerede i 1995 var hun opmærksom på behandlingen af kvindelige soldater og søgte at få ordrerne lavet om inden for systemet, men forgæves. »Når du modtager en lovlig ordre, så holder du mund, men hvis den er ulovlig, så må du handle«, som hun sagde i den amerikanske hovedstad i sidste uge. I sit sagsanlæg mod den amerikanske forsvarsminister noterer hun, at det amerikanske udenrigsministerium ikke kræver af sine kvindelige ansatte at bære abayaen i Saudi-Arabien, og det er heller ikke et krav til amerikanske soldaters koner. Taktfuldt spørgsmål Den tidligere minister for flyvevåbnet Whit Peters siger, at »McSally har stillet væsentlige spørgsmål på en meget taktfuld måde«. Hendes sag har samlet en meget usædvanlig koalition af støtter af konservative republikanere og liberale feminister. »Det, der gør denne her sag særlig bizar er, at vi fører en krig i Afghanistan for at fjerne burkaen, der også dækker kvinderne fra top til tå, mens de soldater, der fører krigen, skal dække sig til«, har senator Bob Smith skrevet til forsvarsministeriet sammen med fire andre konservative republikanere. Spørgsmålet berører omkring 1.000 kvindelige soldater i Saudi-Arabien, »og de er på radarskærmen«, som det udtrykkes af Pentagons talskvinde Victoria Clarke, der også roser McSally for at føre sin sag på en korrekt måde. McSally, der har to år tilbage af sin kontrakt, er ikke sikker på, at hun kan fortsætte sin karriere i luftvåbnet, eller om hun som tidligere kolleger 'går ned i flammer'. »Er det her slutningen? Jeg ved det ikke. Jeg håber det ikke. Jeg forsøger på ikke at tænke på det«, siger hun.