Prominente vidner i Milosevic-sag

En række prominente vidner vil tage plads i vidneskranken ved FN's krigsforbryderdomstol i Haag i løbet af de næste måneder i sagen mod den tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic. Anklagemyndigheden vil i alt indkalde 90 vidner i Kosova-sagen, der begynder 12. februar. Blandt dem er der en række højtstående personer fra det tidligere jugoslaviske magtapparat, og omkring 29 vidners identitet vil blive skjult for offentligheden, fordi domstolen frygter for deres sikkerhed. Det kom frem på det sidste indledende retsmøde onsdag. Blair og Clinton på vidnelisten Og ifølge den britiske tv-station BBC har Slobodan Milosevic' uofficielle juridiske rådgivere over for tv-stationen forklaret, at Milosevic også har udarbejdet en vidneliste. Den inkluderer navne som Storbritanniens premierminister, Tony Blair, og den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, som var Milosevic' hovedmodstandere under krigen i Kosova i 1999. Milosevic har ellers nægtet at anerkende Haag-domstolen, og han har ikke udpeget nogen forsvarsadvokater. Foragt for domstolen Og selv om den britiske retsformand Richard May under onsdagens retsmøde opfordrede Milosevic til at fremlægge en vidneliste, fik han ikke noget svar fra den tidligere jugoslaviske præsident. I stedet fastholdt Milosevic sin foragt for domstolen. »Kig på denne retssal. Domstolen burde være upartisk. Men anklageskriftet indeholder nøjagtig, hvad den britiske efterretningstjeneste har ønsket. Og dommeren er en englænder«, fremførte Milosevic hånligt henvendt til retsformand Richard May. Deportationer og massakrer Det var femte gang, Milosevic blev fremstillet ved et indledende retsmøde, siden han blev overført til Haag for seks måneder siden. I sagen om Kosova er han anklaget for at stå bag deportationen af 800.000 kosovaalbanere samt adskillige massakrer. Tiltalt for folkemord Desuden er han tiltalt for folkemord i forbindelse med krigen i Bosnien 1992-95 og for massakrer og den etniske udrensning af 170.000 kroater i 1991-92 i Kroatien. Men retsmødet onsdag handlede udelukkende om Kosova. De to øvrige anklageskrifter er slået sammen til én sag, som forventes at begynde til efteråret. Fremlæggelse kan tage måneder Chefanklager Carla del Pontes medanklager Dirk Ryneveld ønskede ellers at indkalde 110 vidner i Kosova-sagen, og han forventede, at fremlæggelsen af anklagemyndighedens sag vil tage adskillige måneder. »Mit bedste bud er slutningen af september«, sagde Dirk Ryneveld. Dommer skynder på Men det var retsformand Richard May ikke tilfreds med. Han fortalte Ryneveld, at anklagemyndigheden skulle være færdig med deres fremlæggelse i slutningen af juli, og at antallet af vidner skulle sættes ned. »Vi mener, at et samlet antal vidner på 90 må være nok«, sagde retsformanden. Frygter for vidners sikkerhed Desuden var anklagemyndigheden bange for, at vidnernes sikkerhed ville være i fare, hvis deres identitet blev røbet for tidligt over for Milosevic. Derfor ønskede anklageren, at vidnernes identitet holdes skjult så længe som muligt. Men dommerne gjorde det klart, at det vigtigste er, at Milosevic får en fair retssag. Milosevic får navne 30 dage før De besluttede derfor, at Milosevic kan få vidners navne 30 dage, før de skal møde i retten. I enkelte tilfælde, hvor vidners sikkerhed kunne være i fare, kan perioden reduceres til 10 dage. Domstolens talsmand, Jim Landale, fremhævede over for den internationale presse efter retsmødet, at Milosevic vil få mulighed for at indkalde vidner på et senere tidspunkt, selv om proceduren for retssagen er fastlagt. »Men han skal overbevise dommerne om, at vidnerne er relevante for sagen«, sagde Jim Landale. Vidner kan sige nej Den danske folkeretsekspert, dr.jur. Frederik Harhoff, fra Københavns Universitet, der tidligere har været tilknyttet krigsforbryderdomstolen for Rwanda, siger, at det er muligt at indkalde nuværende og tidligere statsledere som vidner. Men at det er muligt at sige nej med henvisning til nationens sikkerhed. Ingen klare regler »Det er kompliceret, for der findes ikke rigtig nogen klare regler. Men udgangspunktet er naturligvis, at enhver har pligt til at afgive vidneforklaring for retten, hvis de kan bidrage til sagen, siger Frederik Harhoff og tilføjer: »Men der er den begrænsning, at hvis et vidne kan risikere at blive stillet spørgsmål, som kompromitterer en stats interne sikkerhed eller en organisations interne oplysninger, så har den pågældende stat eller organisation ret til at nægte, at vidnet lader sig afhøre i retten«. Fortilfælde fra Rwanda Han peger på et eksempel fra hans egen tid ved Rwanda-domstolen. Her nægtede FN i første omgang at give en canadisk general, som havde arbejdet for FN's fredsbevarende styrke, at vidne, fordi sagen ville berøre en række fortrolige oplysninger. »Men løsningen blev, at anklager og forsvarer fandt en række spørgsmål, som man formulerede, og som domstolen godkendte. Den canadiske general måtte kun svare på de spørgsmål«, fortæller Frederik Harhoff.