EU-kritikere: Kom bare an

Det vil være fuldstændig urimeligt at sætte det danske euroforbehold til afstemning kun to-tre år efter, at danskerne sidst sagde nej til det. Det mener både JuniBevægelsen og Folkebevægelsen mod EU, der dog begge tager udenrigsminister Per Stig Møllers valgrumlerier roligt. Selv om meningsmålingerne i øjeblikket tyder på, at danskerne vil ophæve de tre forbehold, så førte jasiden med 18 procent, da danskerne i 2000 stemte om euroen, minder JuniBevægelsens medlem af Europaparlamentet, Jens-Peter Bonde, om. Og det endte som bekendt med et nej. 'Urimeligt' »Det kan vi jo gentage, men det ville være fuldstændig urimeligt at tage en afstemning om euroen så hurtigt. Vi kan ikke blive ved med at trætte vælgerne«, siger Jens-Peter Bonde. Ole Krarup, der er medlem af parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, mener, at udenrigsministerens udtalelser blot er en prøveballon, hvor han vil se på reaktionerne. »Men det udelukker ikke, at afstemningen kommer næste år. Så må vi gøre det, og hvis de tør tage alle forbeholdene på en gang, så må vi også tage det med. Vi har gode argumenter på alle tre forbehold«, siger Ole Krarup. Afsporer debatten Begge organisationer mener dog, at det vil være forkert at tage en afstemning om de danske forbehold inden EU's regeringskonference i 2004. Her skal EU's stats- og regeringschefer blive enige om en ny EU-forfatning, og inden da er det planen, at der skal gennemføres en bred folkelig debat om EU's fremtid. Et EU-konvent med den tidligere franske præsident, Valéry Giscard d'Estaing i spidsen skal op til regeringskonferencen komme med sit bud på EU's fremtid. Konventet skal diskutere helt grundlæggende spørgsmål som, hvordan EU's beslutninger skal træffes i fremtiden, om kommissionens formand skal vælges direkte af borgerne, hvordan de nationale parlamenter kan inddrages bedre i EU-lovgivningen og Europaparlamentets rolle. »Det interessante er hele EU's fremtid. Det er det afgørende spørgsmål, som de andre lande tager stilling til, og imens skal vi så diskutere undtagelser. Det vil være en afsporing af debatten om EU's fremtid«, siger Jens-Peter Bonde. 'Naturligt at vente' Ole Krarup mener også, at det vil være naturligt at vente med en afstemning om de danske forbehold til efter regeringskonferencen. »Arbejdet med en ny forfatning skal være fuldført i 2004, og det vil helt sikkert medføre nye folkeafstemninger. Så vil det være ejendommeligt at tage den lille ting først og så en stor ting lige bagefter«, siger Ole Krarup. Kommissionen er glad Derimod hilses udenrigsminister Per Stig Møllers udtalelser velkommen i EU-kommissionen. Jonathan Faull, der er talsmand for kommissionens formand, Romano Prodi, kalder meldingen for »godt nyt«. »Det er selvfølgelig en sag for Danmark, som vi ikke blander os i, men selvfølgelig vil det være godt nyt, hvis det danske folk får en mulighed for at overveje og tage stilling til disse vigtige ting«, siger Jonathan Faull. Han mener, at det vil være en yderligere styrkelse af euroen, hvis blandt andre Danmark også tilslutter sig, men at et eventuelt dansk nej også vil kunne få betydning for debatten i andre lande op til regeringskonferencen. »Det er for tidligt at spekulere på et resultat af en dansk afstemning og dens konsekvenser, men det er klart, at et dansk nej vil få indflydelse på debatten i andre lande«, siger Jonathan Faull.