Dystert billede i Rusland

År 2001 blev et skidt år for menneskerettighederne i Rusland. Det siger den russiske kommissær for menneskerettigheder, Oleg Mironov. Over for telegrambureauet Interfax tegner han et billede, der er langt mindre positivt end de officielle udtalelser, som lægger sig op ad præsident Vladimir Putins optimistiske vurdering. »Hvordan kan man tale seriøst om menneskerettigheder, hvis prisen for lys og varme samt togpriserne skal stige mere end 35 procent i år?«, siger Mironov. Det er »komplet utilladeligt«, hvis borgere, der lever under fattigdomsgrænsen, skal betale mere for disse fornødenheder, siger han. Ifølge statens statistiske komite drejer det sig om knap 40 af Ruslands 148 millioner indbyggere. Det forhold, at der i nogle russiske regioner denne vinter lukkes for lys og varme, når regninger ikke betales, kalder han en »grov krænkelse af menneskerettigheder« og af forfatningen, »der slår fast, at den russiske stat er social«. Vilkårlig politivold forblev sidste år en hyppig krænkelse ligesom misbrug af retsapparatet imod borgernes rettigheder. »I dette land føler en borger sig absolut hjælpeløs, hvis politiet, anklagere og domstolen enes om at angribe ham. Domstolene er desværre ofte manipuleret af politiet«, siger Mironov i sin overraskende hårde kommentar. »Folk er blevet trætte af disse metoder og tror ikke længere på myndighederne«. Mironov er ellers blevet kritiseret for at gøre alt for lidt ved sin opgave i modsætning til sin forgænger, som blev fyret under Jeltsin, tilsyneladende fordi han udtalte sig til forsvar for tjetjenere. Mironov nævner da heller ikke de fortsatte krænkelser af menneskerettigheder i Tjetjenien. Flere menneskerettighedsaktivister i Moskva siger, at mens året bragte fremskridt i økonomien og i forholdet til Vesten, skete der tilbageskridt for retssikkerheden på grund af styrkelse af efterretningstjenesten FSB. De mener, at det skader menneskerettighederne, at Vestens opmærksomhed om kritisable forhold i Rusland er svækket under indtryk af alliancen imod international terrorisme. »Vi har en officiel politik for demokratisering, men i praksis er der sket en aktivering af sikkerhedstjenesten, som omverdenen bør være mere opmærksom på«, siger Aleksej Simonov, leder af Fonden til Forsvar for Glasnost. Seneste eksempel på en politisk retssag var ifølge Simonov, da en journalist i sidste uge blev idømt fire års fængsel for at skrive om flådens atomforurening.