Haarder til kamp mod 'rød' euro

Den positive modtagelse af euroen og de begejstrede skåltaler over det meste af Europa skulle vel være vand på Venstres mølle. Partiet har profileret sig som det mest unionsvenlige parti i Danmark, og med et dansk formandskab for EU under Venstres ledelse lige om hjørnet skulle det være oplagt at bruge den gode stemning omkring euroen til at udvide samarbejdet. Skellet Ikke tale om, siger europaminister Bertel Haarder (V). Skellet går ikke så meget mellem tilhængere og modstandere af mere samarbejde - det går mellem socialister og borgerlige. »Socialdemokrater og socialister over hele Europa har i disse dage travlt med at forklare, at det er nødvendigt at følge euroen op med en koordineret politik på alle mulige felter. Men det er ikke rigtigt. Begrundelsen er falsk«, siger Bertel Haarder, arkitekten bag Venstres EU-program, og fra 1. juli formand for EU's mest magtfulde organ: ministerrådet. »Det er i orden, at de ønsker flere EU-regler og stiller forslag om en økonomisk regering. Men det er ikke rigtigt at bruge euroen som begrundelse for at føre socialdemokratisk politik. Euroen må ikke bruges som løftestang for mere, end nødvendigt er«, siger Bertel Haarder. Praktisk Selv ser han den fælles mønt som en særdeles praktisk foranstaltning, der ikke kræver harmonisering eller stærkere koordination på alle mulige andre områder. Debatten om euroens politiske konsekvenser handler især om en økonomisk regering, om en stærkere skattepolitik, og om bedre mobilitet på arbejdsmarkedet. Forslaget om en økonomisk regering fremføres af flere toneangivende EU-lande med Frankrig i spidsen. De ønsker at finansministrene i eurogruppen skal have stærkere beføjelser til at koordinere medlemslandenes finanspolitik. Det skulle gøre det muligt at reagere hurtigere og mere effektivt på den økonomiske udvikling og samtidig sikre et politisk modspil til den magtfulde centralbank. Forskellighed Bertel Haarder er ikke enig. »I den økonomiske politik er der netop brug for forskellighed. Hvis det ene land er overophedet og det andet ikke er, så skal de ikke have den samme økonomiske politik«. Beviset på, at det fungerer glimrende er Danmark, der har ført fastkurspolitik i næsten 20 år - uden at være afhængig af kommandoer fra en økonomisk EU-regering eller fælles regler om dette og hint, siger Bertel Haarder. »Det afgørende er den selvdisciplin, vi pålagde os, da vi knyttede kronen til D-mark. Den selvdisciplin har ført os fra noget der lignede fallit til at vi nu har overskud på næsten alle poster. Det er en selvdisciplin, der bærer belønningen i sig selv, ligesom uansvarlig politik straffer sig selv«, fastslår Bertel Haarder. Han ser heller ikke noget behov for at styrke skattepolitikken som følge af den fælles mønt. De fleste socialdemokrater argumenterer for, at selskaber og kapital lettere kan flytte hen, hvor skatten er lavest, hvilket øger kapløbet om sætte beskatningen ned. Pengene hentes ind på beskatningen af lønmodtagere, der ikke flytter helt så nemt, hvilket - stadig ifølge socialdemokraterne - er en skæv fordelingspolitik og en dårlig beskæftigelsespolitik. Beskatning Bertel Haarder vil ikke afvise, at der kan være fornuft i at lægge en bund under selskabsskatten, for at undgå at landene trækker virksomheder og kapital til sig på de andres bekostning. Også fælles regler om rentebeskatning kunne der være fornuft i. »Men det bliver jo blokeret af Storbritannien og Luxembourg«, konstaterer Bertel Haarder. Konstateringen får ham dog ikke til at ændre den holdning, at skattepolitikken - bortset fra udvalgte miljøafgifter - skal afgøres med enstemmighed. Rettigheder Derimod går han ind for, at statsborgere fra tredjelande - fra tyrkiske arbejdere til indiske og amerikanske it-eksperter - skal have mulighed for at tage opsparede sociale rettigheder med sig over grænserne på linje med EU-borgerne. Forslaget er fremsat af kommissionen for at lette mobiliteten på arbejdsmarkedet, hvilket ifølge mange økonomer er afgørende for at få valutaunionen til at fungere optimalt. De indfødte europæere er notorisk ikke særlig mobile, og håbet er, at indvandrere fra tredjelande i højere grad vil bevæge sig efter jobbene. En alvorlig hindring er imidlertid, at de i dag risikerer at miste pensionsopsparinger, ret til sygesikring og andre sociale ordninger, når de krydser grænserne. »De, som får opholdstilladelse i et andet EU-land, skal selvfølgelig have mulighed for at tage opsparede rettigheder med sig«, siger Bertel Haarder. Han understreger imidlertid, at medlemslandene fortsat skal have fuld kontrol med, hvilke indvandrere de giver opholdstilladelse. Forbeholdet På grund af retsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i beslutningen, men ifølge Bertel Haarder er det helt oplagt, at Danmark efterfølgende skal søge om at få lov at være med i ordningen. »Det vil helt afgjort være relevant. Men jeg ser det ikke som en følge af euroen«. Er der noget punkt, hvor du gerne ser en udvidelse af EU-samarbejdet? »Ja da. Luftrummet for eksempel«.

Men ikke noget, der følger af den fælles valuta? »Nej. Jeg vil ikke udelukke, at der kan være fornuft i at udvide samarbejdet. Men jeg vil tage stilling fra sag til sag, og jeg køber ikke uden videre påstanden om sammenhæng med den fælles valuta«, siger Bertel Haarder. .