Over 50 mennesker er blevet dræbt i forbindelse med en strid om jord mellem oprindelige indbyggere og tilflyttere i den nordøstlige del af Nigeria inden for den seneste uge, sagde en embedsmand mandag. Bevæbnede unge fra Mambilla-folket gik til angreb på tre landsbyer befolket med etniske fulanier på Mambilla højdedraget i delstaten Taraba lørdag. Fulanierne betragtes som tilflyttere af deres etniske rivaler i regionen. Angrebene kommer i kølvandet på sammenstød i sidste uge, hvor 50 mennesker blev dræbt. »De nye angreb er en udløber af angreb ved Gembu i sidste uge«, sagde embedsmanden, der tilføjede, at lørdagens angreb også havde kostet et ukendt antal mennesker livet.
Nigeria: Strid om jord koster over 50 mennesker livet
Lyt til artiklen