Polakker mangler job

Næsten hver femte voksne polak er uden arbejde og også uden reelle chancer for at finde et, for økonomien har det ikke godt for tiden. De nyeste tal fra statens Centrale Statistiske Kontor, GUS, viser, at arbejdsløsheden nu er på 16,8 procent mod 14,5 procent for et år siden. Og samtidig stagnerer den økonomiske vækst - i tredje kvartal 2001 var væksten kun 0,8 procent. I år ventes en bedring, men væksten kommer ifølge eksperter næppe over 1 procent. I år 2000 var den 4 procent. Hos de andre ekskommunistiske EU-topkandidater - Slovenien, Ungarn og Tjekkiet - giver den økonomiske situation derimod anledning til optimisme. »Polens arbejdsløshedstal har passeret tre millioner. Det er første gang, siden omlægningen til markedsøkonomi begyndte«, sagde GUS' chef, Janusz Witkowski, lige før jul. Fyringer overalt Problemerne er værst i de fattige nordøstlige regioner i det 39 millioner indbyggere store land, hvor der er flest ledige og færrest investeringer. Men situationen er alvorlig overalt, ikke mindst fordi mange virksomheder fortsætter med at fyre folk. Andre advarer om det, f.eks. Polens førende teleselskab, TPSA, som vil afskedige 20 procent af medarbejderne sidst i 2002. Fagforbundet reagerede omgående med strejkevarsler. Også General Motors' bilfabrik vil reducere sin arbejdsstyrke med næsten en femtedel. Den høje arbejdsløshed og den vanskelige økonomiske situation gør mange polakker pessimistiske, også over for EU, som de ikke tror vil hjælpe Polen tilstrækkeligt. Nogle polakker siger endda, at medlemskabet af unionen vil gøre arbejdsløsheden endnu større, især i landbruget, som beskæftiger næsten en fjerdedel af befolkningen. Opbakningen til EU-medlemskabet er faldet i Polen fra 61,6 pct. i år 2000 til 49,6 pct. i fjor. Krisestemningen blev understreget af præsident Alexander Kwasniewski, som i sin nytårstale sagde, at Polen går et vanskeligt år i møde på grund af den store arbejdsløshed, krisen i de offentlige finanser samt den fattigdom, som plager flere regioner og mange familier. Tjekkisk EU-skepsis Men også i Tjekkiet, hvor økonomien i tredje kvartal 2001 voksede med 3,2 procent, falder støtten til EU - 47,6 procent mod 54,6 pct. i 2000. Den skeptiske del af den tjekkiske befolkning frygter blandt andet, at konkurrencen fra EU vil kvæle mange virksomheder, hvilket vil forværre økonomien og den relativt lave arbejdsløshed. I Ungarn, hvor bruttonationalproduktet vokser endnu hurtigere end i Tjekkiet, dominerer derimod en positiv holdning til EU - godt 60 procent ønsker medlemskab. Den p.t. dygtigste 'elev' blandt kandidatstaterne er Slovenien, som allerede har afsluttet 25 ud af de 30 forhandlingskapitler, alle skal have lukket, før de optages i EU. På andenpladsen er Tjekkiet og Cypern med 24 afsluttede kapitler, efterfulgt af Ungarn med 23. Polen er kun færdig med 19 kapitler. Mange folk i de 'hurtigste' lande frygter, at EU-udvidelsen kan blive forsinket pga. af Polen. Der lyder også af og til krav om at springe Polen over ved udvidelsens første bølge i 2004. Men det afviser Bruxelles.