Jordans kong Abdullah: »Tag dig sammen, Arafat«

Han er ung, energisk og reformvenlig, Jordans kong Abdullah II. Derfor er han præcis den type leder, som Vesten gerne vil se komme til magten i den arabiske verden. Her er man ellers modstandere af forandringer og modvillige til fuldt ud at støtte op om den amerikanskledede krig mod terrorisme. Det er næsten tre år siden, at den 39-årige soldat, som blev monark, kom til magten. Han forestiller sig at gøre sit land til et center for informationsteknologi ligesom Singapore. Jordan skal også være en model for politiske, sociale og økonomiske reformer samt en ledende skikkelse, når det drejer sig om at skabe en islamisk identitet, der stemmer overens med moderne idealer og demokratiske fremskridt. Ved at slå til lyd for sådanne værdier adskiller kong Abdullah sig fra andre store amerikanske allierede i den arabiske verden, herunder den egyptiske præsident Hosni Mubarak og den saudiarabiske leder, kronprins Abdullah bin Abdul Aziz al Saud. Og med sin veltalenhed og sit energiske forsvar for amerikansk politik fremstår kong Abdullah som den arabiske verdens svar på Tony Blair. »Når amerikanerne siger, at enten er du med os, eller også er du mod os, så er det, de mener, at der nu eksisterer en ny måde at omgås hinanden på. Der er et nyt etisk niveau, og der er en ny måde at deltage i den nye verden på. Vil man være en del af dette eller ej? Hvis ikke, så tror jeg, at man har alvorlige problemer«, siger kongen i et omfattende 70 minutter langt interview. Det finder sted i biblioteket i hans residens, der ligger på toppen af en bakke i udkanten af Jordans hovedstad, Amman. Her er masser af bøger og cd'er om militær strategi og historie, og her er en kollektion af gamle mauser-pistoler, sværd og rustninger. Kong Abdullahs nye måde Den nye måde at forholde sig til hinanden på efter angrebene mod New York og Washington 11. september har fået kong Abdullah til at se med nye øjne på konflikten i Mellemøsten. Han er begyndt at slå til lyd for, at den arabiske og islamiske verden ikke længere har råd til at lade sig trække ned af stridighederne mellem Israel og palæstinenserne. Det sker på trods af den kendsgerning, at hans kongerige støder op til Vestbredden og er befolket hovedsageligt af palæstinensere. »Andre emner såsom terrorisme, dialogen mellem den muslimske verden og resten af verden samt dialogen inden for den muslimske verden bliver mere og mere vigtige. Vi skal blive enige om den rigtige måde at forholde os til verden efter 11. september på«, siger en af kongens nærmeste rådgivere. For at være på den sikre side advarer kong Abdullah ligesom alle arabiske ledere om, at hvis det ikke lykkes for USA at løse stridighederne i Mellemøsten, kan det destabilisere hele den arabiske verden. Det vil ske, når krigen mod terrorisme bevæger sig videre end Afghanistan og sandsynligvis rammer Irak og andre arabiske lande, der mistænkes for at huse eller støtte terrorister. Men samtidig er kong Abdullah på kollisionskurs med andre arabiske ledere, der hidtil har lagt byrden for at løse konflikten i Mellemøsten på USA's og Israels skuldre. Han antyder, at arabere og muslimer er nødt til at se ud over konflikten mellem israelere og palæstinensere og tage langt større trusler mod den islamiske verden i betragtning. Abdullah til Arafat: »Hør nu her!« »Jeg gik til den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, og sagde: »Hør nu her! Før 11. september var min vigtigste bekymring konflikten mellem Israel og palæstinenserne, men nu er min største bekymring det, der sker inden for den islamiske verden som konsekvens af 11. september. For mig er I ikke længere det problem, der ligger mig mest på sinde. Jeg kan se en større sammenhæng. Du må forstå, at de fleste arabere begynder at se på tingene på den måde. Så du må se at tage dig sammen, fordi de fleste ledere er ved at miste tålmodigheden med den måde, situationen bliver håndteret på««, siger kong Abdullah på engelsk med amerikansk accent. Sproget er en følge af år på vestlige kostskoler og universiteter. »Der er en ægte vilje i den arabiske verden til at sætte sig ned sammen med israelerne og amerikanerne og sige: For Guds skyld, lad os løse dette problem så hurtigt som muligt, fordi vi har et stort problem! Dette er ikke en kamp mellem øst og vest. Det er en kamp inden for islam, der vil hænge over vore hoveder de næste 10, 15 eller 20 år. Det er den afgørende kamp, som vi er stillet over for«. Hård linje skyldes Mitchell-rapport Højtstående jordanske embedsmænd siger, at kong Abdullahs hårde linje over for Arafat til dels skyldes Bush-regeringens holdning om at presse Israel til at acceptere nøgleelementer fra en kommissionsrapport, der blev udarbejdet af den tidligere amerikanske senator George Mitchell. Mitchell-rapporten lægger op til en stribe tillidsopbyggende foranstaltninger både fra israelsk og palæstinensisk side, herunder en fastfrysning af mængden af jødiske bosættelser på Vestbredden og i Gaza. Men i modsætning til de fleste arabiske ledere, der i de seneste uger gentagne gange har anmodet den amerikanske præsident om at presse Israel til at gøre indrømmelser over for palæstinenserne, siger kong Abdullah, »at begge parter skal tage det første skridt, før USA kan blande sig i konflikten«. Voldsspiral er »nævekamp« Kongen beskriver voldsspiralen i Mellemøsten, der blev indledt efter en stribe bombeattentater mod civile israelske mål tidligt i november, som en »brutal nævekamp«. Han tilføjer, at israelere og palæstinensere er »nået til det punkt, hvor man faktisk ikke kan skride ind og få dem til at se lyset. Det er det, der er vanskeligt. De er så fastlåste i forestillingen om at slås til den bitre ende«. Kong Abdullah siger, at under forudsætning af at Arafat bliver ved med at slå hårdt ned på militante palæstinensiske muslimer, så forventer han, at den amerikanske mellemøstudsending Anthony Zinni vil vende tilbage til regionen tidligt i 2002. USA stillede i sidste måned et krav til Arafat på baggrund af de palæstinensiske bombeangreb, der dræbte 36 mennesker. Det gik ud på, at han skulle begrænse aktiviteterne for de palæstinensiske islamiske grupper Hamas og Islamisk Jihad. Efterlyser præcise krav Siden har Arafat efter kraftigt militært pres fra Israel arresteret stribevis af militante muslimer og lukket nogle af de to gruppers kontorer. Kong Abdullah siger, at det er svært at bedømme, om Arafat faktisk lever op til de amerikanske og israelske krav. Det skyldes det faktum, at USA og Israel har svært ved præcist at formulere, hvad landene ønsker af den palæstinensiske leder. »Israelerne og amerikanerne siger, at han skal gøre mere. Men en del af problemet er, at vi ikke fuldt ud kender omfanget af israelernes og amerikanernes ønsker. O.k., men så forklar os, hvad processen går ud på, så vi er i stand til at bedømme den«, siger kong Abdullah. Kongen kan huske situationen ved en konference om Mellemøsten i Egypten sidste år, som den daværende amerikanske præsident, Bill Clinton, FN's generalsekretær, Kofi Annan, den egyptiske præsident Mubarak samt repræsentanter fra EU deltog i. Israel krævede, at Arafat skulle arrestere 23 militante palæstinensere. Arafat svarede, at han allerede havde arresteret 18 af dem på listen, at 2 andre var døde, og at de resterende 3 ville blive arresteret i løbet af et døgn. Men så kom Israel med en ny liste med 60 mennesker, som landet ønskede, at Arafat skulle arrestere. »Det er en del af problemet. Vi har brug for bedre koordinering«, siger kong Abdullah. Irak er vågnet til ny verden Kongen vender sig mod situationen i Irak og siger, at det er ved at gå op for Irak, at 11. september har forandret verden, og at landet må begynde en dialog med FN, hvis det ønsker at forhindre en ny konfrontation med USA. Han siger, at Irak har en frist på seks måneder til at indlede dialogen, men at landet bliver nødt til at gøre det, inden FN's sanktioner, der blev iværksat efter invasionen af Kuwait i 1990, bliver taget op til revision i FN's sikkerhedsråd sidst i maj. Kongen siger, at europæere, russere og kinesere advarer Irak om, at landet måske ikke længere kan regne med støtte fra Rusland og Kina til modstanden mod de amerikanske krav. Irak er nødt til igen at tillade våbeninspektioner fra FN for at få en genoptagelse af dialogen med FN. Irak har i de seneste tre år nægtet adgang for FN's våbeninspektører og i stedet krævet, at alle FN's sanktioner mod landet bliver hævet. »Vi har en fornemmelse af, at de irakiske følere er anderledes nu. De er mere dybfølte og måske mere fleksible. Jeg tror, at irakerne forstår, at de er nødt til at ændre deres måde at forholde sig til verden på, hvis de skal finde en løsning på det fastlåste forhold mellem dem og det internationale samfund«, siger kong Abdullah. En af kongens nærmeste rådgivere siger, at han var gået ud fra mødet med den irakiske udenrigsminister, Naji Sabri, i sidste uge med følelsen af, at »han var opmærksom på det hensigtsmæssige i at genoptage dialogen«. Hjemmefronten På hjemmefronten mangler kong Abdullah stadig at overbevise mange mennesker om, at han er i stand til at gøre noget ved den stagnerende økonomi i det forgældede og korrupte land. Kongen har gjort et forsøg på at dæmme op for Osama bin Ladens og militante gruppers appel til et stort antal umyndiggjorte, arbejdsløse og fortabte unge mænd, der muligvis kan opfanges og indlemmes i ekstremistiske grupper. Det har han gjort ved at iværksætte et økonomisk program, som fokuserer på økonomisk vækst, privatisering, støtte til små virksomheder, uddannelsesreformer og social velstand. Han har lovet i 2002 at skaffe »mad på bordet« til hver eneste jordaner. »Vi ønsker at fremkalde et skift i befolkningens opfattelse af, hvad regeringen kan gøre for dem. I det mindste skal folk næste år føle, at deres livskvalitet bliver bedre, og at regeringen bekymrer sig for dem«, siger Bassem Awadallah, der er Jordans planlægningsminister. Abdullahs langsigtede politik Med en kraft, der hidtil har været uset i den arabiske verden, siger kong Abdullah, at han personligt er fast besluttet på at sikre, at hævdvundne interesser og bureaukrati ikke skal torpedere hans forsøg på at udrydde korruptionen og reformere økonomien. »Jeg tager ingen fanger. Hvis en minister ikke vil udføre planerne for sit ministerium, eller hvis han ikke tager det alvorligt med at realisere planer, der skal forbedre borgernes liv, så vil jeg finde en anden, der vil gøre det. Det er ikke mit job at tage mig af detaljer, men jeg har sagt fra begyndelsen, at jeg ønsker mad på bordet«. »Det er en langsigtet politik. Ministre og bureaukrater, der er godt tilfredse med bare at sidde bag deres skriveborde, har alle fået en advarsel. Jeg ønsker gennemsigtighed, og jeg ønsker tidsfrister. Folk skal holdes ansvarlige«, siger kongen.