Færre henrettelser i USA under George W. Bush

George W. Bush er en ivrig tilhænger af dødsstraf. Da han var guvernør i Texas, var det den stat, som henrettede flest. I Bushs første år som præsident er henrettelserne i USA imidlertid faldet med 22 procent. Nedgangen skyldes dog ikke så meget Bush som langvarige appelsager og enkeltstater, der stiller spørgsmål ved dødsstraf. Den sidste planlagte henrettelse i USA blev eksekveret 12. december, da Vincent Edward Cooks fik en dødssprøjte i Texas. De næste henrettelser finder sted 9. januar i henholdsvis Texas og Missouri. Ifølge Death Penalty Information Centers årsrapport er antallet af henrettelser faldet to år i træk. Centret er uafhængigt, men stærkt kritisk over for dødsstraf. I 1999 blev 98 henrettet. Tallet faldt til 85 i 2000, og i år er det nede på 66. Det er første gang, siden Højesteret i 1976 erklærede, at dødsstraf ikke er forfatningsstridigt, at tallet er faldet to år i træk. Samtidig er antallet af folk, der dømmes til døden, faldet i årene 1998 til 2000. Justitsministeriet har endnu ikke offentliggjort sine statistikker for i år. I Bushs hjemstat Texas er der sket et dramatisk fald, siden han udskiftede guvernørboligen til fordel for Det Hvide Hus. Sidste år toppede Texas med 40 henrettelser, men i år er 'kun' 17 ført ind i dødskammeret. Førsteplads Dermed indtager Oklahoma den lidet flatterende førsteplads med 18 henrettelser. Faldet i henrettelser skyldes ikke præsident Bush, men derimod den langvarige appelproces. Desuden undersøger flere stater, om dødsstraf er en retfærdig strafudmåling. 17 stater har givet dødsdømte adgang til at få foretaget en dna-test i deres sager efter dommen. Fem stater har indført forbud mod henrettelser af mentalt retarderede. I alt 38 amerikanske stater har dødsstraf. Menneskeretsadvokater og modstandere af dødsstraf har presset voldsomt på for øget adgang til, at dødsdømte og andre dømte kriminelle kan få adgang til at få foretaget dna-prøver. Regeringen satte seks millioner kroner af til formålet, men efter terrorangrebet på USA 11. september har justitsministeriet brugt alle pengene til dna-test på ofrene for tragedien i september. Siden 1994 er tilhængerne af dødsstraf i USA faldet støt. Ved en meningsmåling i maj støttede 65 procent af amerikanerne ganske vist stadig dødsstraf, men i løbet af syv år er tallet faldet fra 80 procent. Næste samtidig dokumenterede en anden måling, at 51 procent støttede et moratorium, mens en kommission undersøgte om dødsstraf er en retfærdig dom. USA har henrettet 749 mennesker siden genoptagelsen af dødsstraffen i 1976. 1. oktober befandt der sig 3.709 på landets dødsgange.