Dræberne ligger i jorden

Når danske soldater i starten af det nye år slutter sig til den internationale fredsstyrke i Afghanistan, kommer de til at stå over for en af de største farer i moderne krigsførelse: miner og ueksploderede bomber i massevis. Det er et problem, som det afghanske folk har levet med i årevis - men på intet tidspunkt mere end nu. For de amerikanske bombardementer i Afghanistan har efterladt en hob af de frygtede klyngebomber ueksploderede på jorden. Alene i området omkring Herat i den vestlige del af landet ligger ca. 2.500 ueksploderede bomber tilbage, som kan blive udløst ved den mindste berøring. Prioritet I forvejen er Afghanistan verdens mest minerede land. Ifølge FN er 724 kvadratkilometer af landet forurenet med miner. Med den nuværende rydningsindsats vil det tage syv til ti år bare at få ryddet de 344 kvadratkilometer af landet, som har højeste prioritet. Klyngebomberne, som amerikanerne har anvendt i Afghanistan, er de såkaldte CBU-87, der hver består af 202 enkeltbomber, som bliver spredt over et område på størrelse med en fodboldbane. Enkeltbomberne, der vejer omkring halvanden kilo, er konstrueret til at eksplodere ved nedslaget, men erfaringer viser, at udløsningen svigter for en del af enkeltbomberne. De foreløbige opgørelser fra minerydningsorganisationers kortlægning af de ueksploderede enkeltbomber i Afghanistan tyder på, at andelen af ueksploderede bomber i Afghanistan er mindst dobbelt så stor, som det, man oplevede under krigen i Kosova, hvor klyngebomber også blev anvendt i stor stil. Ifølge FN var andelen af ueksploderede bomber i Kosova på omkring syv procent. Jørgen Sørensen fra minerydningsorganisationen Danish Demining Group (DDG) oplyser, at andelen af ueksploderede enkeltbomber i Kabul-området er ca. 12-15 procent, mens niveauet omkring Herat ifølge Frederik Pålsson, lederen af DDG's operation i Afghanistan, er oppe på omkring 20 procent. Hvorfor så relativt mange enkeltbomber i Afghanistan har fejlet i eksplosionsfasen, kan minerydderne ikke give nogen forklaring på. Målsætning Hos det amerikanske forsvarsministerium vil man ikke kommentere de nye tal fra Afghanistan. Det amerikanske militær arbejder med en målsætning om at komme ned under en procent ueksploderede enkeltbomber. Men major Mike Halbig, talsmand for det amerikanske forsvarsministerium, erkender, at der er et godt stykke vej, før det mål er nået. Når klyngebomberne ikke bliver udløst ved nedslaget, bliver de i realiteten omdannet til en mine - dog med den forskel, at hvor en mine er konstrueret til at såre eller lemlæste den person, som udløser minen, så har klyngebomber en meget større og dræbende effekt. I Kosova, hvor der også blev anvendt klyngebomber i stor stil, har ueksploderede klyngebomber taget mange liv i årene efter krigens afslutning. Ifølge Human Rights Watch (HRW) er antallet af personer, der er blevet dræbt ved ulykker med ueksploderede klyngebomber, større end det antal, der blev dræbt under selve klyngebombardementerne. Alene i perioden fra juni 1999 til maj 2000 mistede 50 livet, og 101 blev såret ved ulykker med ueksploderede klyngebomber, siger tal fra Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC). Erfaringerne fra Kosova siger også, at det især er børn, der bliver ofre for de ueksploderede klyngebomber, fordi de bliver tiltrukket af de knaldgule bomber, der har facon som drikkedunke. Blandt Kosovas børn har ueksploderede klyngebomber kostet fem gange så mange ofre som landminerne. Beboelsesområder I Afghanistan har mange klyngebomber ramt beboelsesområder, og der er allerede rapporteret om flere tilfælde, hvor børn har samlet en ueksploderet bombe op, fordi de troede, at det var en kiksdåse, eller de har forvekslet klyngebomben med en af de nødhjælpspakker, som amerikanerne også har nedkastet. HRW har sammen med flere humanitære organisationer kraftigt kritiseret amerikanernes brug af klyngebomber i Afghanistan. Mark Hiznay fra HRW frygter, at en del af det store arbejde, som minerydningsorganisationer har udført i Afghanistan, er spildt: »Områder, som før er blevet ryddet for miner, kan nu ikke længere anses for sikre på grund af den amerikanske klyngebombeforurening«, siger Mark Hiznay. Samtidig kritiserer han klyngebomberne for at koste urimeligt store civile ofre både på kort og på lang sigt. Andrew Brookes, der er luftvåbenspecialist på The International Institute for Strategic Studies i London forstår ikke kritikken: »Man kan vanskeligt kritisere amerikanerne for deres brug af klyngebomber i Afghanistan. Klyngebomberne har vist sig meget effektive, så amerikanerne på meget kort tid har opnået de mål, de havde sat sig. Desuden er det som en dråbe i havet med det store antal miner, der i forvejen findes i landet«. Andrew Brookes giver heller ikke meget for mineryddernes tal for ueksploderede klyngebomber: »Jeg ville tage de tal med forbehold, mange folk har en interesse i, at tallene bliver skruet op«. Risiko Major Torben Schakeninger, presseofficer i Forsvarskommandoen, erkender, at der kan være en vis risko for de danske soldater, der som fredsstyrke skal bevæge sig rundt i sneklædte områder, hvor man ikke kan se de ueksploderede klyngebomber: »Sådan har det jo også været på Balkan, hvor sneen også ligger højt i øjeblikket, og hvor man jo heller ikke kan garantere, at man har fundet alle klyngebomberne, så det er ikke et ukendt fænomen for forsvaret, når de er ude på opgave. Det er noget, vi ved indebærer en vis risiko, og den må man jo så forholde sig til og bevæge sig så sikkert og forsigtigt som muligt i området«.