Valutafonden står for skud

Mens Argentina forsøger at samle de politiske stumper efter præsidentens afgang, samler interessen sig nu om, hvordan det internationale samfund bør hjælpe det fallitramte land. Den Internationale Valutafond (IMF) får en nøglerolle, men kritikere mener, at IMF forlængst burde have fortalt de argentinske politikere et par sandheder. At landets lemfældige holdning til offentlig gældstagning var den sikre vej til økonomisk fallit. Og at beslutningen om at holde den lokale peso-valuta i et fast 1:1-forhold med dollaren var uholdbar. Denne fastkurspolitik begyndte at gøre ondt, efterhånden som Argentinas internationale konkurrenceevne blev svækket med dollarens styrkelse. »Under Valutafondens årsmøde i 1998 fik landet bogstaveligt talt klapsalver for sin evne til at begrænse inflationen. Men Valutafonden burde allerede dengang have fortalt argentinerne, at gældssituationen og valutapolitikken var uholdbar i længden«, siger økonomiprofessor Niels Thygesen ved Københavns Universitet. Forsøgskanin Han mener, at Argentina i den nærmeste fremtid bliver forsøgskanin for Valutafondens ambitioner om at lave internationale regler, der sikrer, at suveræne stater kan gå i betalingsstandsning under lige så ordnede forhold som konkursramte virksomheder. Ideen om sådanne regler har trængt sig på, efter at Asienkrisen i 1997-99 ramte Thailand, Sydkorea og Indonesien hårdt. »Det er meget sandsynligt, at IMF vil formulere reglerne i anledning af Argentinas krise«, vurderer Niels Thygesen. Efter Asienkrisen blev han udvalgt som en af de tre uafhængige rådgivere, der skulle evaluere Valutafondens rolle under og efter krisen. Dengang blev IMF voldsomt kritiseret, fordi fonden påtvang de asiatiske økonomier barske reformer, der gjorde ondt på den almindelige befolkning, mens de udenlandske investorer i et vist omfang reddede deres penge. Siden har fonden lovet at vise større menneskelige hensyn, næste gang en krise opstod. Det sker så nu. Intet er lært Men ikke meget tyder på, at IMF har lært af fortiden. Tværtimod har IMF krævet, at Argentina gennemfører omfattende besparelser i de offentlige budgetter, før fonden vil sprøjte flere penge i landet. Det betyder højere skatter og mindre i løn og pensioner til de i forvejen stærkt plagede argentinere. Indtil for kort tid siden havde mange en levestandard, der svarede til Spaniens. Nu skal de vænne sig til at leve et liv som folk i Baltikum.