Hestehandlerne i Laeken

Der er blevet snakket meget om hestehandler op til og under det EU-topmøde, der sluttede lørdag aften på det belgiske kongeslot i Laeken lidt uden for Bruxelles. Men da det kom til stykket, og EUs 15 stats- og regeringschefer efter planen skulle have spyttet i næven og udvekslet faste håndtryk, røg handlen alligevel på gulvet. En banal strid om placering af en række EU-agenturer fik lørdag aften EU- topmødet til at bryde sammen. 14 lande mente, at EU's Fødevareagentur skal ligge i Finland, men den italienske premierminister, Silvio Berlusconi, sagde nej. Det skal ligge i skinke- og ostebyen Parma, mener han, og det stod han fast på. Heller ikke agenturet for maritim sikkerhed, kunne toplederne blive enige om at placere, og hele kabalen, hvor i alt syv EU-agenturer skulle fordeles, faldt på gulvet. Og det hjalp ikke, at det belgiske formandskab kastede et forslag om yderligere seks EU-kontorer og agenturer på bordet i de afsluttende forhandlinger, så næsten alle kunne få en julegave med hjem. Tværtimod gjorde det kun det spegede spil mere forvirret, og efter adskillige timers forhandlinger, opgav den belgiske formand for EU-rådet, Guy Verhofstadt, og afbrød mødet. Det ville have sendt et helt forkert billede til Europa, sagde han, hvis EU-lederne havde siddet til langt ud på natten for at indgå studehandler. Det ville have fjernet opmærksomheden fra det, der egentlig var det vigtigste emne på topmødet: Erklæringen om EU's fremtid og nedsættelsen af det konvent, der skal stå i spidsen for debatten frem til regeringskonferencen i 2003. Beskyttet bag tusinder af politifolk og kilometervis af pigtråd besluttede de 15 stats- og regeringschefer nemlig, at afstanden mellem EU's institutioner og unionens borgere skal mindskes. Mere åbent EU EU skal være mere åbent og demokratisk, og der er brug for reformer, hvis EU fortsat skal kunne levere politiske varer, når unionen i løbet af få år kan bestå af helt op til 30 lande. Og reformerne skal gerne være gennemført, inden de første ansøgerlande efter planen bliver optaget i sommeren 2004, for ikke at gøre forhandlingerne sværere. Tre ældre herrer, med den tidligere franske præsident 75-årige Valery Giscard d'Estaing som formand, skal stå i spidsen for konventet, der skal komme med bud på, hvordan EU kommer tættere på borgerne, især de unge. Valget er allerede blevet mødt med kritik. Den portugiske udenrigsminister har betegnet Valery Giscard d'Estaing som en mand af fortiden, ikke en personlighed for fremtidens Europa. Det danske medlem af Europarlamentet, Helle Thorning-Schmidt kaldte det utroligt, at tre tidligere statsledere skal stå i spidsen for det, der kan ende med en ny EU-forfatning, og at det sender det værst tænkelige signal til ungdommens Europa og til alle de kvinder, der er skeptiske over for EU. En række lande, herunder Danmark, har op til topmødet lagt stor vægt på, at konventets dagsorden bliver helt åben. Sådan bliver det også. Alt kan sættes til diskussion. Ambitionerne er store, men spørgsmålet er, om stats- og regeringscheferne kan levere varen, når de skal diskutere konventets udspil på regeringskonferencen i 2003. Dårligt signal Weekendens topmøde giver ikke det bedste signal om, at de er parate til at se bort fra nationale særinteresser, når de afgørende beslutninger skal træffes. Og netop spørgsmålene om en ny traktat eller forfatning er hjerteblod, hvor EU-lande som Danmark, Frankrig og Storbritannien holder igen, mens mere unions-ivrige lande som Tyskland, Holland, Italien og Belgien ikke er så bange for en udvikling henimod en forbundsstat med egen forfatning. Skillelinjerne var nogenlunde de samme, da EU-lederne skulle vedtage erklæringen, der danner grundlag for konventet. De skeptiske lande så nødig, at konventet skulle komme med et egentlig bud på ny traktat eller forfatning. I stedet er det endt med, at konventet skal besvare en lang stribe spørgsmål, og svarene skal danne grundlag for en debat op til regeringskonferencen. Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde dog under topmødet, at det ikke er afgørende for ham, om regeringskonferencen ender med at ændre de eksisterende traktater eller med at EU får en ny forfatning. Ordet er ikke afgørende, siger han, men det er indholdet. Og hvis bare det ender med en klar fordeling af kompetancen mellem EU og medlemsstaterne, og at de nationale parlamenter bliver draget bedre ind i EU's beslutninger, så må det for hans skyld gerne hedde forfatning. Om debatten så også kommer til at involvere dem det handler om - borgerne i EU - må tiden vise. Det blev der ikke talt om på topmødet, på trods af at en ny meningsmåling fra Eurobarometer viser, at to tredjedele af borgerne i EU ikke har planer om at deltage i debatten.