Ingen kan røre Pinochet

Pinochet vinker til sine tilhængere, efter han i marts sidste år på grund af svagt helbred fik lov at rejse hjem til Chile. - Foto: AP
Pinochet vinker til sine tilhængere, efter han i marts sidste år på grund af svagt helbred fik lov at rejse hjem til Chile. - Foto: AP
Lyt til artiklen

I sit hjem bag tårnhøje mure og pigtråd bor den mand, som for tre år siden var på alles læber, da han blev arresteret i London og anklaget for forbrydelser mod menneskeheden. Chiles eksdiktator Augusto Pinochet lever og nyder sit otium i fred og ro med sine nærmeste omkring sig. Det var ikke helt den milde skæbne, Pinochets torturofre og de efterladte til diktaturets mere end 3.000 dræbte begyndte at drømme om, da en spansk dommer i 1998 overraskende krævede Pinochet arresteret under hans besøg i England. Anklagerne lød på mord og forsvindinger under Chiles 17 år lange diktatur, og begivenheden fik menneskerettighedsforkæmpere over hele verden til at juble. Sendt hjem af humanitære grunde 86-årige Pinochet blev efter 503 dage i britisk husarrest sendt hjem af humanitære grunde. Til gengæld lovede Chiles nye centrum-venstre-regering, at den aldrende general ville blive retsforfulgt i sit eget land. »Pinochet blev retsforfulgt. Han blev frataget sin politiske immunitet, anklaget og erklæret uegnet til straf. Derfor er han en fri mand i dag. Men processen gik sin gang, og vi holdt, hvad vi lovede. Det er ikke op til mig at være hævngerrig«, siger Chiles indenrigsminister, José Miguel Insulza, til Politiken. For Insulza, der selv levede i eksil under Pinochets regime, kom generalens anholdelse i London til at fylde alt i hans første par år som minister, for Chile delte sig i to lejre. 'Dødskaravanen' Mens Chiles magtfulde højrefløj satte himmel og jord i bevægelse for at redde generalen, arbejdede menneskerettighedsgrupper og enkelte modige dommere med at samle beviser for diktaturets forbrydelser. De koncentrerede sig om den såkaldte dødskaravane, en militær eskadron, der drog ud for at myrde diktaturets modstandere kort efter Pinochets militærkup i 1973. Angrende militærfolk stod frem og berettede om grusomhederne, og Chiles højesteret indvilgede i at ophæve Pinochets immunitet. Men samtidig lykkedes det generalens venner at få ham erklæret uegnet til retsforfølgelse på grund af alder. Kan aldrig røres De formåede endda at undgå ordet senil, der ville have været det ultimative nederlag for den tidligere despot. »Vi kommer ikke videre med denne sag. Pinochet kan desværre aldrig røres«, siger Victoria Reyna fra den katolske menneskeretsorganisation Fasic. »Men Pinochets anholdelse i London ændrede samfundet og det politiske liv i Chile«. Presset fik tidligere på året Pinochets afløser som chef for de væbnede styrker, general Ricardo Izurieta, til for første gang at indrømme, at der var sket forfærdelige overgreb under diktaturet, og militæret afleverede en liste på 200 mennesker, som det erkendte at have myrdet. Herunder erkendte Inzueta, at en kvinde, gravid i ottende måned, blev smidt ud fra en helikopter over havet. »Det var stort, selv om indrømmelserne begrænsede sig til 200 af de mere end 3.000 ofre. Når de væbnede styrker indrømmer at have myrdet en gravid kvinde, erkender de samtidig, at de forbrød sig mod alt, hvad et militær bør stå for«, siger Reyna.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her