EU skærper flygtningekursen

De 15 EU-lande udsendte i går et kraftigt signal om, at tiden er inde til at stramme den fælles flygtningepolitik. Navnlig Tyskland, men også det belgiske formandskab kritiserede EU-kommissionens forslag for at være alt for liberale og helt ude af trit med den politiske virkelighed i medlemslandene. Og i topmødets konklusioner får kommissionen direkte at vide, at en række af de vigtigste forslag til fælles EU-politik på flygtningeområdet skal skrives om. Det gælder blandt andet forslagene om mindstekrav til modtagelsesforhold, fælles regler for behandling af asylansøgninger, familiesammenføring samt definitioner på flygtningebegrebet og andre former for beskyttelse (de facto-begrebet). EU-kommissionens formand, Romano Prodi, accepterede, at kommissionen nu bliver nødt til at gå hjem og skrive sine forslag om og lovede at komme med de nye forslag i løbet af 3-4 måneder. Embedsmænd i tvivl Embedsmænd i kommissionen ville imidlertid ikke garantere, at de nye forslag kommer til at følge den strammere kurs, som toplederne har ønsket. »Det, de reelt har bedt om, er en time out. Og det får de så«, siger en embedsmand med henvisning til, at 3-4 måneders forsinkelse vil gøre det muligt at komme over på den anden side af det tyske valg, før der skal træffes beslutninger. Den tyske regering har med stor bekymring fulgt valgkampen - og resultatet - i Danmark, og frygter at en tilsvarende skæbne vil overgå den rød-grønne koalition, lyder den almindelige vurdering i Bruxelles. Ved redaktionens slutning var det stadig ikke afklaret, om topmødet ville gå endnu længere og sætte spørgsmålstegn ved selve flygtningekonventionen. Forslaget fra det belgiske formandskab lød, at der skal sikre en »nødvendig balance« mellem flygtningekonventionen på den ene side og unionens mulighed for at modtage flere flygtninge på den anden side. Det kan udlægges som en opbakning til, at medlemslandene kan afvise at modtage asylsøgere eller flygtninge med henvisning til, at der ikke er plads til flere. Flygtningekonventionen er i stigende grad generende for regeringerne, fordi den forpligter landene til at behandle ansøgninger om asyl og give flygtningestatus til mennesker, der er på flugt fra forfølgelse. Den svenske statsminister Göran Persson kæmpede imidlertid hårdt for at få sikret, at EU fortsat vil respektere flygtningekonventionen uden forbehold. Hovedpunkt »Vi har ikke noget imod, at andre hensyn, herunder modtagekapaciteten, bliver nævnt. Men det skal stå fuldstændig klart, at flygtningekonventionen under alle omstændigheder skal respekteres. Det et hovedpunkt for os«, siger en svensk diplomat, som oplyser at adskillige lande støtter det svenske synspunkt. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kunne ikke støtte den svenske kamp. »Jeg kan overhovedet ikke se, at det skulle være et problem med den formulering«, siger Anders Fogh. »Desuden er det et spørgsmål, som er dækket af det danske forbehold, så vi deltager ikke aktivt i debatten«, siger han.