Ikke et ord om general Pinochet

For første gang i mange år er det ikke selve demokratiet, der står på spil, når Chile i dag går til valg. Militærdiktaturet er for de fleste chilenere fortid, og øverst på vælgernes dagsorden står denne gang almindelige, men påtrængende spørgsmål som arbejdsløshed, en stagnerende økonomi og bekæmpelse af kriminalitet. Selv om det kun er ganske få år siden, general Augusto Pinochet stadig var Chiles mest magtfulde mand, har selv landets store højrefløjsopposition, Alliancen for Chile, i dag vendt den aldrende eksdiktator ryggen. Med en moderniseret politik står alliancen og dens leder, Santiagos borgmester, Joaquín Lavín, til fremgang over for den regerende centrum-venstre-koalition, Concertación, som har været ved magten siden diktaturets fald i 1990. 7 pct. vækst halveret Med Concertación har Chile igennem 1990'erne oplevet en vækst på 7 procent årligt. Antallet af fattige er halveret, og demokratiet konsolideret, ikke mindst fordi militæret siden Pinochets gik af som dets øverste chef for tre år siden, nu er fuldt underlagt civil kontrol. Alligevel har præsident Ricardo Lagos regering hastigt mistet sin oprindelige popularitet. »Vi har tabt styrke på grund af de internationale konjunkturer og fordi arbejdsløsheden er alt for stor. For mange er det en virkelig dramatisk situation«, indrømmer formanden for Chiles parlament, Andrés Zaldivar, over for Politiken. Arbejde mærkesag Højrefløjen har gjort arbejdsløsheden på ti procent til sin mærkesag og slår på, at Lagos, der blev valgt for to år siden, er løbet fra sit valgløfte om at skabe 150.000 nye job. Den slår også på den stigende kriminalitet, der efter enhver latinamerikansk målestok er behersket, men ikke desto mindre vækker bekymring blandt chilenerne. Regeringen lægger skylden for landets problemer på den internationale recession og på naboen Argentinas økonomiske kaos. Den peger på, at med en forventet vækst på 3 procent er der ikke tale om krise, men blot om en nedjustering af forventningerne på linje med resten af verden. »Vi ligger stadig højt i forhold til de lande, vi sammenligner os med, men folk er blevet vænnet til konstant fremgang. Det er svært at kæmpe imod«, siger Zaldivar. Valget gælder begge kamre i Chiles parlament, og regeringen risikerer at tabe sin ene stemmes flertal i Overhuset, men beholder formodentlig majoriteten i Underhuset. Chiles komplicerede valgsystem blev i 1980 indført af Pinochet med henblik på altid at give højrefløjen en systematisk overrepræsentation. Syv af Overhusets 49 senatorer er således ikke valgt, men udpeget blandt de væbnede styrker, politiet og den meget konservative højesteret, mens tidligere præsidenter automatisk er senatorer på livstid. Regeringen har hidtil ikke haft det flertal på to tredjedele, der kræves for at ændre den autoritære forfatning, hvilket Andrés Zaldivar beklager dybt: »Valgsystemet er det eneste, der er tilbage af Pinochets diktatur, men det er jo også alvorligt nok, og derfor er Chiles overgang til demokrati endnu ikke fuldendt. Det er et spørgsmål om tid, tror jeg, men en sådan beslutning kræver konsensus, og uden højrefløjens medvirken er der faktisk intet, vi kan gøre«.