EU-kritik luget væk

Danmark kommer til at indtage en vigtig rolle i det konvent, der frem til EUs regeringskonference i 2003 skal komme med bud på, hvordan EU skal se ud i fremtiden. På EU-topmødet, der sluttede i går, blev EU-lederne enige om, at Danmark skal være medlem i det 12 mand store præsidium, der skal lede konventet. Danmark får pladsen i kraft af sit formandskab for EU i andet halvår af 2002. Præsidiet skal fremlægge forslag for hele konventet, der består af repræsentanter fra medlemslandenes regeringer og parlamenter, samt en række EU-institutioner. Den tidligere franske præsident, Valery Giscard d'Estaing, skal stå i spidsen for konventet, som får stor indflydelse på EUs fremtid. Statsminister Anders Fogh Rasmussen glæder sig over, at topmødet har besluttet at udvide antallet af medlemmer i præsidiet fra fem til 12 og dermed givet plads til Danmark. »Det er vi overordentligt tilfredse med. Vi vil bruge pladsen til at sikre, at konventet arbejder i den ånd, som erklæringen er besluttet i. At alle spørgsmål kan diskuteres«, siger Anders Fogh Rasmussen. Tovtrækkeri Rammerne for konventet faldt på plads i går efter en del tovtrækkeri, hvor et af de vigtigste spørgsmål var, hvem der skulle have formandsposten. For at løse striden foreslog det belgiske EU-formandskab at udvide konventet og udstyre præsidiet med to viceformand, hvoraf den ene plads gik til en anden formandskandidat, den tidligere italienske premierminister Giuliano Amato. Den anden bliver den tidligere belgiske premierminister Jean-Luc Dehaene. »De tre har en meget pro-europæisk holdning og mener, at de europæiske institutioner skal spille en vigtig rolle«, siger den belgiske premierminister, Guy Verhofstadt. Konventet kommer i alt til at bestå af over 100 deltagere, hvor de 13 kandidatlande også kommer til at deltage på næsten lige fod med de 15 EU- lande. Den eneste undtagelse er, at et eller flere af kandidatlandene ikke kan blokere for et forslag, hvis der er enighed mellem alle 15 EU-lande. Konventet skal ikke komme med et egentligt bud på en ny EU-traktat eller forfatning men skal anvise mulige løsninger på de problemer, EU har. Der er ingen fast dagsorden, og alle muligheder skal kunne drøftes. Ingen tabuer »Konventet skal kunne stille spørgsmål på alle områder. Der er ingen tabuer«, siger Guy Verhofstadt. Grundlaget for konventets arbejde bliver den erklæring, som EU-lederne vedtog i går. Erklæringen beskriver en lang række problemer i EUs opbygning bl.a. lukkethed og manglende demokrati. Men inden erklæringen blev offentliggjort havde de 15 stats- og regeringschefer luget godt ud i kritikken af unionen, som den ellers fremgik af det belgiske formandsskabs udkast til erklæring. For eksempel forlangte EU-lederne at få slettet sætningen om, at »der er opstået en kløft mellem borgerne og EUs institutioner«. I det endelige udkast er det ændret til det mere diplomatiske; EUs institutioner skal bringes tættere på borgerne«. Overskriften »Europas demokratiske underskud« var også lidt for stærk kost og er ændret til »Europas demokratiske udfording«. »Man mente, at det belgiske udkast tegnede et lidt for negativt billede af EU«, siger en EU-diplomat om opblødningen af sproget. For at gøre erklæringen spiselig har belgierne også tilføjet et helt afsnit om de områder, hvor borgerne ifølge topmødet sætter pris på EUs arbejde. Det gælder blandt andet kampen mod fattigdom og arbejdsløshed, for et bedre miljø og på det rets- og sikkerhedsmæssige område.