Kassen i Kabul er tom

»Kassen er tom. Hvad skal jeg gøre«, spørger Afghanistans nye centralbankdirektør, Sayed Ala Hashemi, som tidligere var kommandant i Den Nordlige Alliance. Nu har han smidt både militæruniformen og den traditionelle afghanske kjortel. Han sidder bredskuldret bag det enorme chefskrivebord i centralbanken, iført grå jakke og en gråstribet trøje med V-udskæring. Skægget og det sorte hår er klippet, og han har beordret alle ansatte til at gå vestligt klædt. Talebans traditioner skal udrenses fra hans bank. Alt er væk »De tog alt med sig, da de flygtede. Hvælvingerne blev tømt«, siger Hashemi. Det vil sige, at 5,3 millioner dollar, 22 millioner pakistanske rupi og 18 billioner afghani, Afghanistans møntenhed forsvandt. »Men det er tydeligt, at de flygtede i panik, for de lod stablerne med små sedler ligge. De stabler vejer næsten så meget, at det ikke kan betale sig at slæbe dem med«, grynter han. »Men vi vil sætte gang i banksystemet igen, og folk skal både kunne sætte penge ind og låne«, siger han. Brug for udenlandsk hjælp Det kunne man også under Taleban, men uden renter. Det var imod islam at give eller opkræve renter. »Men vi kan ikke gøre ret meget, før vi får nye penge fra udlandet. Taleban havde flere konti i udlandet, som nu er fastfrosne, og dem venter vi på at få genåbnet og ført tilbage. Penge hører til her. Desuden venter vi på hjælp fra udlandet. Uden den klarer vi os ikke«, siger han. Ifølge eksperter i FN har Afghanistan behov for større beløb, end de udenlandske konti rummer - ca. ti milliarder kroner om året i ti år er et minimum for at genopbygge den krigsskadede økonomi og infrastruktur. 22 års bomber »To fly styrter ned i to skyskrabere i New York. Alle taler om, hvor hårdt det rammer USA's økonomi. Her har det regnet med hundredtusindvis af bomber og raketter i 22 år. Kan nogen forestille sig, hvor meget det har skadet vores økonomi?«, siger Hashemi. Afghanistans økonomi ligger i ruiner. Pengene er gået til den ene krig efter den anden. Hospitalerne mangler medicin. Skolerne har ikke glas i vinduerne. Vejene er knap farbare, og der sker tilsyneladende intet for at genopbygge de tusinder af huse, der er skudt og bombet til ruiner under borgerkrigen. De sønderbombede bygninger giver kun et spinkelt ly til ofrene for krigene i Afghanistan. Mistede 18 familiemedlemmer Også centralbankdirektøren er mærket af krigen, og han vil hellere tale om krigens tab og sejre end om Afghanistans økonomi og banksystem. »Jeg mistede 18 familiemedlemmer under krigen mod russerne. Jeg så dem skære struben over på to af mine brødre. Jeg så dem udrydde hele landsbyer«, siger Hashemi, som selv kæmpede sammen med mujahedinerne mod Sovjetunionen. Og siden mod Taleban. De var ligeglade Nu har han overtaget ruinerne af den økonomi, de efterlod sig, da de flygtede fra Kabul. »De ødelagde den økonomi, der i forvejen var stærkt beskadiget af krigene. De var ligeglade og satte også en mullah til at styre centralbanken«, snøfter Hashemi, der tilsyneladende glemmer, at han selv er soldat og ikke økonom, selv om han i to år har haft ansvaret for økonomien ved præsident Burhanuddin Rabbanis kontor. Som resten af Kabul blev centralbanken styret af ledere, der stort set ikke havde anden uddannelse end landsbyskolen og koranlæsning bag sig, og som betragtede både udvikling og økonomisk vækst som et onde. Blomstrende narkohandel Mens den hvide økonomi stagnerede på grund af krig og sanktioner, blomstrede den sorte op. Under Talebanregimet blev tre fjerdedele af verdens opium fremstillet i Afghanistan, heraf 97 procent i Taleban-kontrollerede områder. Handlen med narkotika blomstrede, ligesom våbensalg og smugleri. Den russiske mafia solgte våben i Afghanistan og fik betaling i heroin fra alle sider. Rige arabere, som kom til Afghanistan i privatfly for at gå på jagt i landet, tog ofte opium med sig tilbage til Den Persiske Golf. Iran satte tusinder af grænsevagter ind for at hindre narkosmuglingen, men flere hundrede af dem blev dræbt under kampe med smuglerne. »Vi vil gøre økonomien hvid og lovlig igen«, bedyrer Hashemi. »Åbne for udenlandske investeringer. Sætte gang i hjulene«.