Danmark tager forbehold for antiterrorpakke

Regeringen tager et »parlamentarisk forbehold« over for EU's antiterrorpakke, når EU's justitsministre ved et rådsmøde i næste uge i Bruxelles søger at nå politisk enighed. Det siger justitsminister Lene Espersen (K) til Ritzau, da hun fredag har orienteret Folketingets partier om forhandlingerne. Regeringen tager et »parlamentarisk forbehold«, fordi Folketingets rets- og Europaudvalg ikke har haft tid til at granske alle høringssvar om terrorpakken efter folketingsvalget. Folketinget træder først sammen tirsdag den 4. december, og EU-topmødet foregår allerede den 14.-15. december i den belgiske by Laeken. Ventes vedtaget inden sommerferien Terror-pakken ventes vedtaget som dansk lov inden sommerferien, skønner Lene Espersen. »Ingen skal beskylde os for hovsa-lovgivning. Derfor har jeg tilbudt, at vi efter EU's rådsmøde i næste uge både går i rets- og Europaudvalget igen, så der er en grundig drøftelse af tingene«, siger justitsministeren. Forhandlinger går fornuftigt Hun mener, at der ikke er uoverstigelige problemer i forhandlingerne mellem EU-Kommissionen og medlemslandene. Dobbelt strafbarhed kan kun fraviges efter en udtømmende positiv-liste over ganske alvorlige forbrydelser, påpeger Lene Espersen. »Det var noget andet, hvis man skulle fravige princippet generelt. Her er der snor i det. Derfor synes vi, at det er godt. Der skal ikke være mulighed for, at folk kan gemme sig i Danmark, hvis de har begået en forbrydelse af den karakter, som står nævnt på listen«, siger hun. Terrordefinition i rigtig retning Det går også i den rigtige retning med en præcis, fælles definition af terror. Regeringen vil stræbe efter, at dansk lovgivning, som skal gennemføre antiterror-pakken, bliver så konkret og præcis som mulig, forklarer Lene Espersen. »Vi skal ikke ind i dét grænseland, hvor der er alle mulige fortolkninger af, om det er frihedskæmpere. Det er meget, meget væsentligt for os«, sagde hun. Ingen betænkeligheder Justitsministeren er ikke betænkelig ved at udlevere danske statsborgere til andre EU-lande med en fælles europæisk arrestordre. »Hvis to personer begår alvorlig kriminalitet i f.eks. Tyskland, og den ene bliver fanget og kommer i fængsel, mens den anden slipper over grænsen, så ville det virke mærkværdigt, hvis den mand skulle slippe for at få sin straf, bare fordi han løb lidt hurtigere. Ud fra et principielt synspunkt er det udmærket, at der laves regler. Men vi har nogle retssikkerhedsmæssige kriterier, der skal være opfyldt, før vi finder det i orden, at man udleverer danske statsborgere«, siger Lene Espersen.