Højt spil om magten i Afghanistan

Det militære slutspil i Afghanistan er begyndt. Talebans højborg Kandahar er omringet. Byens forsvarsstillinger bombes dag og nat af amerikanske fly. Opmarchen af amerikanske styrker, nu også med kampvogne, fortsætter. Samtidig peger mere og mere på, at verdens mest eftersøgte mand, Osama bin Laden, holder sig gemt i bjergene ved Tora Bora i den østlige del af landet og er ved at være indesluttet. Men samtidig begynder revnerne i de forskellige alliancer at blive mere og mere tydelige. USA udbygger base i syd-Afghanistan Amerikanerne har i de sidste døgn udbygget deres base ved Dolangi, 80 km. uden for Kandahar, så de nu kan modtage tunge C-117-transportfly, der kommer ind med kampvogne og andet tungt udstyr. Det store militære problem, sand og støv, der gør operationer med helikoptere vanskelige, er også ved at blive løst. Marinekorpset har medbragt 'gorillasnot', en slags gelé, man hælder ud på landingsbanen, som binder støvet og giver en fast overflade, fortæller reportere, der er kommet ind på basen, men hvis historier er stærkt censurerede. Udvidet samarbejde med stammeledere Der er også forlydender om, at amerikanerne er ved at sikre sig en anden lufthavn syd for Kandahar. Yderligere har de adgang til to pakistanske flybaser i provinsen Baluchistan. Og amerikanske tropper skal nu også være fløjet ind i nærheden af Tora Bora for i samarbejde med de lokale stammeledere at stramme nettet yderligere omkring bin Laden. Overvejer undergrunds-bomber Hvis det viser sig, at han faktisk er i områdets kompleks af underjordiske forsvarsværker, overvejer amerikanerne at bombe området med de såkaldte 'daisy cutters', der med en sprængkraft på 5,7 ton kan rydde et areal svarende til tre fodboldbaner og dræbe alt inden for en radius af 300-400 meter. De har allerede være brugt et par gange i den nordlige del af landet. Lokal leder advarer Fredag var der forvirrede meldinger om, hvilke styrker der i grunden forsøger at indtage Kandahar, når den amerikanske bombning har 'blødgjort' talebanernes forsvar. Khalid Pashtoon, talsmand for den lokale pashtunguvernør Gul Agha, siger, at deres styrke på omkring 3.000 loyale stammekrigere står omkring seks kilometer syd for byen. Han advarede imidlertid Den Nordlige Alliance mod at rykke sydpå. Talebanere fader i billedet Fra Kandahar, hvor man mener, at der er omkring 320.000 civile indbyggere, fortæller vidner, at Talebans tilstedeværelse i byen bliver mindre og mindre synlig. Militæreksperter er i fuld gang med at analysere, hvad USA i grunden har for planer på lidt længere sigt med opbygningen af de mange flybaser i og omkring Afghanistan. I første fase er de et net, der kan sikre de amerikanske styrker med hurtig udrykning med fly og helikoptere i militære operationer og til hurtig evakuering, hvor det måtte blive nødvendigt. Usikkerhed om den politiske fremtid Men de er især en militær platform, der giver USA en afgørende stemme, når det gælder landets fremtid. Usikkerheden omkring en fremtidig regering er fortsat stor trods FN's ihærdige indsats for at holde de politiske forhandlinger på skinner. Rusland er også på banen med en massiv våbenhjælp til Den Nordlige Alliance, uden hvilken den aldrig havde kunnet erobre Kabul. Nu er russerne ved at åbne en mission i Kabul til amerikanernes store irritation. »Vi styrer ikke Afghanistan. Det er et selvstændigt land, der legitimt har ret til at etablere forbindelser til andre lande«, lød den bittersøde kommentar fra den amerikanske viceforsvarsminister Victoria Clarke. Militæroperation skal afsluttes USA vil først og fremmest have afsluttet den militære operation. Taleban skal smadres og bin Laden og hans al-Qaeda-netværk tilintetgøres. Indtil da blokerer USA for indsættelsen af en international fredsstyrke, selv om flere af de større lande står klar. Ingen indblanding »Der har fra starten været friktion mellem USA og Storbritannien, hvor briterne ønsker den humanitære dimension fremmet og derfor fredsstyrken indsat, mens USA kun har militære og geopolitiske mål«, siger Paul Beaver, analytiker for Jane's Defense Weekly i London til Politiken. Briterne har tilbudt 6.000 mand, Frankrig 5.000 og Tyskland 3.900 til en sådan fredsstyrke, men må pænt vente, indtil USA giver grønt lys. »USA's centralkommando under general Tommy Franks, der styrer krigen i Afghanistan, ønsker ikke internationale styrker ind, før de militære operationer er overstået. De vil kunne bremse de amerikanske styrkers bevægelsesfrihed«, skrev Washington Post fredag med henvisning til kilder i Det Hvide Hus. Storkonflikt om olie lurer For bag den aktuelle strid om etablering af en regering og genopbygning af det smadrede land, som USA gerne overlader til andre, lurer også en storpolitisk konflikt om indflydelse i regionen fremover. Det er transporten af olie- og naturgas i Centralasien, som amerikanske oliefirmaer gerne ser udført via Afghanistan. Russerne vil fastholde deres kontrol med en olieledning og ser indflydelse i Afghanistan som et skridt på vejen til opfyldelse af en århundredgammel drøm om adgang til Det Indiske Ocean, skriver Stratfor, en amerikansk tænketank tilknyttet olieindustrien.