Taiwan frygter krise

Taiwan går lørdag til valg. Mange frygter, at parlamentsvalget skal føre til en forværret politisk krise midt i den værste økonomiske krise i mands minde. Det spændte forhold til Kina kan også blive endnu mere anstrengt. Den politiske situation har været præget af lammelse i 17 måneder, siden Chen Shui-bian tiltrådte som præsident. Dengang brød han Nationalistpartiet KMT's næsten 50 år lange ledelse. Men hans parti, Det Demokratiske Progressive Parti, DPP, har ikke flertal i parlamentet, og KMT har blokeret for næsten alle hans initiativer. Dette har forværret Taiwans økonomiske krise og kompliceret forholdet til Kina, som er et af hovedtemaerne i valget. Nationalistpartiet består af slægtninge af de politikere, soldater og forretningsmænd, som flygtede til øen, efter at partiet havde tabt den kinesiske borgerkrig i 1949. Med penge og våbenmagt styrkede nationalisterne deres etpartis diktatur på Taiwan uden at opgive målet om at genforene øen med fastlandet. Den kinesiske regering betragter på sin side Taiwan som en oprørsk provins, der før eller siden må genforenes med hovedlandet. I sidste instans med våbenmagt. Fastlændinge Den taiwanske demokratisering i 1990'erne indebar, at det lokalt baserede DPP gradvis kunne øge sin indflydelse. Stort set baserer KMT sig på de såkaldte fastlændinge, altså de familier, der kom fra Kinas fastland i 1949, mens DPP's kernevælgere er taiwanere. Eftersom fastlændingene kun udgør 15 procent af befolkningen på 23 millioner, er denne tendens til fordel for DPP. Principielt ønsker DPP et selvstændigt Taiwan. Dette kan stadig skræmme en del vælgere væk. Flertallet går ganske vist ind for uafhængighed, men mange ønsker ikke at sætte stabiliteten overstyr ved at provokere Kina. De mener, at status quo er bedst. Chok for Kina Partiets sejr i sidste års præsidentvalg blev et chok for Kina, selvom præsident Chen Shui-bian har udtalt sig svævende om spørgsmålet om selvstændighed, siden han kom til magten. Han er i øvrigt fortsat med at udbygge de økonomiske kontakter med Kina, som KMT påbegyndte. Men selvom DPP vandt det højeste embede, har Nationalistpartiet indtil nu haft flertal i parlamentet med 115 af 225 pladser. Det dødvande, som har kendetegnet det politiske klima, har bidraget til nedturen på børsen. Samtidig er bunden gået ud af økonomien, først og fremmest fordi computereksporten til USA er blevet ramt af den økonomiske stagnation i USA. De fleste iagttagere tror, at KMT vil miste sit flertal ved valget på grund af den langvarige vælgertilstrømning til DPP, men også fordi partileder Lien Chan har haft en bleg fremtoning i medierne. DPP ventes altså at vinde terræn, men ikke tilstrækkeligt til at få sit eget flertal. Nationalistpartiet blev svækket allerede sidste år, da partiets stærke mand Soon Chu-yu brød ud og stillede op på egen hånd til præsidentvalget. Han fik tilslutning fra en del fastlændinge og KMT-vælgere. Hans parti, Det Første Folkeparti, kan vinde flere mandater takket være hans store udstråling. Den anden stærke personlighed, der har blandet sig i valgkampen, er den tidligere præsident, Lee Teng-hui, der har taget en del sympatisører med sig fra KMT. Han står bag den nyligt dannede Solidaritetsunion. Partiet optræder nærmest som en stødpude for Chen Shui-bian, selvom unionen går længere end han, når det drejer sig om selvstændighed. Det lille Nye Parti er en tidligere udbryderfraktion fra KMT, og det er det parti, som er stærkest fortaler for en genforening med Kina. Personfiksering Udenlandske iagttagere mener, at den økonomiske krise og forholdet til Kina burde være de store spørgsmål. Men valgsystemet gør, at valgkampen i stedet for har været personfikseret med meget mudderkastning og hidsige diskussioner. Valgsystemet indebærer, at også kandidater fra samme parti optræder som bitre fjender i kampen om stemmerne. Det er svært at kende forskel på KMT og DPP, når det drejer sig om økonomisk politik. Og når det drejer sig om forholdet til Kina, har emnet for debatten mest været, hvor hurtigt industrien - og her er computerindustrien flagskibet - skal flyttes til Kina for at drage fordel af den billigere arbejdskraft og den økonomiske vækst i Kina. Nogle frygter, at øens økonomi bliver alt for udhulet, hvis en endnu større del af produktionskapaciteten flyttes til fastlandet. Det kan også svække Taiwans politiske formåen, at landet skal modstå presset fra Kina. Valgresultatet kan føre til mange mulige scenarier. Et udspil fra præsidenten om en form for samlingsregering er blot et af dem. Fortsat splittelse og dødvande er et andet.