Sharon sur over belgisk retssag

Israels ministerpræsident har svært ved at skjule sin irritation over for journalister, der ikke vil lade spørgsmålet om hans eventuelle ansvar for kristne falangisters massakre på omkring 900 palæstinensere i flygtningelejrene Sabra og Shatilla i Beirut i 1982 gå i glemmebogen på et tidspunkt, hvor Ariel Sharon var forsvarsminister. En domstol i Belgien udskød onsdag beslutningen om, hvorvidt sagen rejst imod Sharon af en række overlevende og øjenvidner til massakrerne falder inden for rammerne af den særlige belgiske lov, der giver mulighed for at rejse krigsforbrydersager i Belgien - uanset hvor forbrydelserne er begået og af hvem. Afgørelsen vil først komme til januar. »Jeg betragter ikke sagen som en personlig sag, men som et klart udtryk for Israel-fjendtlig politik og antisemitisme«, var det eneste, Ariel Sharon i går ville sige ved den israelske regeringschefs årlige møde med ledende israelske redaktører og journalister. Mødet holdes hvert år på årsdagen for vedtagelsen af FN's delingsplan for Palæstina i 1947. Adspurgt af Politiken om det virkelig var det eneste, han kunne sige om en handling, der kostede så mange mennesker livet, herunder mange kvinder og børn, mistede Sharon tålmodigheden: »Forstår du virkelig ikke, at ikke en eneste af os var involveret i det, der skete dér? Ingen soldat, ingen officer eller politiker. Tror du ikke, vi er klar over, hvad der skete? Ingen af os var involveret i det«, sagde Sharon. Optimist Hans tydelige utilfredshed med den belgiske retssag stod i skarp kontrast til, hvordan han ser på den nuværende situation i Mellemøsten. Her mener han, at han har grund til at være optimist. Ifølge Sharon har Israel fundet frem til en metode til at bekæmpe den palæstinensiske terror, der ikke øger faren for en reel krig. Han udpenslede ikke metoderne, men det var klart, at Ariel Sharon hentydede til de nærmest hermetiske lukninger af de palæstinensiske selvstyreområder og til israelske militæraktioner rettet imod palæstinensiske aktivister. Disse militæraktioner har form af både arrestationer og likvideringer af ledende medlemmer af de militante organisationer Hamas, Islamisk Jihad og PFLP - og også de medlemmer af Yassir Arafats organisation Fatah, som er mistænkt for at være involveret i terrorvirksomhed. Tro på fredsaftale Sharon sagde også, at han til fulde forstod, at livet ikke er let for palæstinenserne under disse forhold, men han sagde samtidig, at han betragter sig selv som en af de få, der kan skabe fred i Mellemøsten: »Det hele afhænger ikke af mig, men jeg tror, at jeg er en af de få, der kan nå en fredsaftale, og spørger man mig, så går palæstinenserne nu glip af en enestående chance for fred. Fred er mindst lige så svær som krig og kræver smertefulde indrømmelser, men jeg tror, at jeg ville kunne gennemføre det«, sagde Sharon. I sidste ende vil der efter Ariel Sharons mening igennem forhandlinger blive oprettet en palæstinensisk stat. Det skal være en »demilitariseret stat, hvor palæstinenserne kan leve uafhængigt, hvis de ikke bringer Israel eller israelske statsborgere i politisk eller sikkerhedsmæssig fare«, fastslog den israelske ministerpræsident, der i dag indleder et officielt besøg i USA.