Stor EU-udfordring til Fogh

Hvis alt går efter planen, bliver EU-familien udvidet med ti lande inden 2004, og de sidste to er også godt på vej. Men både EU og ansøgerlandene skal udnytte det gode forhandlingsklima og de sidste problemer skal af vejen inden for de kommende måneder, for befolkningerne i ansøgerlandene vil ikke vente længere, mener den tyske EU-kommissær for udvidelsen, Günther Verheugen. Han besøgte Danmark torsfag, men han fik hverken lejlighed til at møde den fungerende eller den kommende danske statsminister. Han måtte 'nøjes' med Udenrigsministeriets direktør, Friis Arne Petersen, der til gengæld får en helt central rolle under det danske EU-formandskab i andet halvår af 2002. Formandskabet har gode chancer for at blive historisk, for Günther Verheugen er overbevist om, at 10 af de 12 ansøgerlande kan afslutte forhandlingerne om medlemskab under det danske formandskab. Hele processen blev for alvor indledt under det danske formandskab i første halvdel af 1993, hvor topmødet i København vedtog de såkaldte Københavnerkriterier. De definerer de politiske og økonomiske kriterier, de kommende medlemslande skal leve op til. Afgørende tidspunkt »Det danske formandskab kommer på et afgørende tidspunkt. Forhandlingerne med kandidatlandene skal afsluttes senest i 2002, så de kan være klar til medlemskab i 2004, når der igen er valg til EU-parlamentet«, sagde Günther Verheugen. Men der er også andre årsager til, at det nu skal gå hurtigt, understregede han. »EU-kommissionen advarer mod at forsinke processen. I nogle ansøgerlande lyder det nu fra dele af befolkningen: EU vil gerne have vores markeder, men de vil ikke give os vores del af solidariteten, siger mange, og alene af den grund vil det være helt uacceptabelt, hvis vi nu begynder at stille nye betingelser og dermed vanskeliggøre forhandlingerne«. På et fransk-tysk topmøde i går i Nantes i Frankrig talte præsident Jacques Chirac og forbundskansler Gerhard Schröder også varmt for at fastholde tempoet i udvidelsesforhandlingerne. De blev samtidig enige om, at endemålet for den nye regeringskonference i EU, som åbner 2002 og slutter 2004, er en egentlig forfatning for en europæisk forbundsstat. Estisk skepsis Den tyske kommissær er åbenlyst bekymret over stemningen i flere ansøgerlande. Han nævnte for eksempel Estland, hvis forhandlinger med EU skrider planmæssigt frem. Men de økonomiske reformer i landet efter selvstændigheden har skabt sociale problemer og spændinger, som bliver større og større, og i et sådant klima er det ikke udelukket, at befolkningen siger nej til EU. For i alle ansøgerlandene skal befolkningerne selv sige ja eller nej til EU ved folkeafstemninger, og derfor handler det om at få den tekniske del af forhandlingerne afsluttet. Det skal ske nu, og det skal ske i et positivt klima. Den anden part i forhandlingerne er EU-kommissionen, mens de nuværende medlemslande følger intenst med på sidelinien, og Günther Verheugen benyttede besøget i København til at advare dem mod fristelsen til at trække forhandlingerne i langdrag. »Regeringerne og parlamenterne i EU-landene støtter processen. Men dele af opinionen er forbeholden«, sagde han og nævnte Tyskland og Østrig, hvor frygten for nye bølger af illegal arbejdskraft, kriminalitet og miljøproblemer gør mange skeptiske over for udvidelsen. »Vi skal overbevise skeptikerne i vore egne lande om, at udvidelsen ikke skaber problemerne, men at den giver løsningen. De nævnte problemer har intet med udvidelsen at gøre. Derimod kan EU bidrage til at løse dem«, sagde han. Knuden Cypern En af de største forhindringer kan blive striden om Cypern. Cyperns forhandlinger med EU er vidt fremskredne, men den tyrkiske del af øen er ikke omfattet af forhandlingerne, og de tyrkisk-cypriotiske ledere saboterer ethvert perspektiv for igen at samle øen. Uden en løsning bliver Cypern ikke medlem af EU. Günther Verheugen mindede om, at alle EU-lande skal godkende ansøgerlandenes optagelse i EU, og uden en løsning for Cypern siger den græske regering nej til de øvrige. Cypern-problemet kan med andre ord blokere hele optagelsesprocessen, fastslog Verheugen. Han opfordrede i skarpe vendinger de tyrkiske cyprioter til at tænke sig godt om i dette valg mellem samarbejde eller isolation, og indirekte var advarslen også rettet til den tyrkiske regering, der har en ansøgning om medlemskab liggende i Bruxelles.