EU-indsatsstyrke er en papirflyver

Slagplanen er klar, politikerne er enige, og det går fremad med at bemande og udstyre EU-landenes kommende indsatsstyrke på 60.000 mand, der fra 2003 med kort varsel skal kunne sættes ind over alt i verden. Men kun på papiret. For nok kan udenrigsministrene fra de 15 EU-lande glæde sig over at planerne for den kommende udrykningsstyrke klart er forbedret i det seneste år, men ministrene kan ikke skjule den pinagtige kendsgerning, at udrykningsstyrken indtil videre er en papirflyver. Mere og mere tyder på, at styrken forbliver i papirform, indtil forhandlingerne om den kommende EU-udvidelse falder på plads - det sker tidligst om et års tid. Afgørende mangler EU-landene har ganske vist en stor del af både tropperne og det militære isenkram, som de behøver, men styrken lider stadig under afgørende mangler. Det fremgår af en liste, som EU-landene har offentliggjort mandag. Listen viser, at blandt andet kostbart udstyr som tunge transportfly, helikoptere, raketforsvar, overvågning på jorden og i luften stadig er uopfyldte ønsker. »Vi må ikke være bange for offentligt at erkende det arbejde, der resterer, og at det vil kræve fortsatte tilsagn om ressourcer«, siger EU-landenes særlige repræsentant i udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål, Javier Solana. Tyrkerne blokerer Men EU's militære planer lider også under politiske forhindringer. Vigtige dele af indsatsstyrken er EU nødt til at låne af den vestlige forsvarsalliance, NATO, og her har Tyrkiet stukket en kæp i hjulet for EU. Tyrkerne vil ikke lade EU-landene låne NATO-styrker, medmindre Tyrkiet får indflydelse på de operationer, EU vil bruge NATO-styrkerne til. Det afviser EU med henvisning til, at Tyrkiet ikke er medlem af den Europæiske Union, og dér har striden stået siden sidste år i december, da EU-landene havde regnet med en løsning. »Jeg tror ikke, at vi finder en løsning inden jul«, siger en diplomatisk kilde om udsigterne til, at tyrkerne kommer i julestemning i år og giver sig i striden med EU. EU sikrer politistyrke Mens det kniber med at skrabe tropper sammen til en fælles militær indsatsstyrke, lykkedes det mandag med hiv og sving for de 15 EU-lande at mønstre 5000 politifolk, der skal kunne rykke ud som Europas bidrag til løsning af civile kriser. Politistyrken skal være klar til udstationering i 2003. Tusind mand skal kunne rykke ud med 30 dages varsel, og her har EU-landene mere end opfyldt deres fælles målsætning, viser en ny opgørelse offentliggjort mandag i Bruxelles. I alt 1413 politifolk er tilmeldt den hurtige udrykningsstyrke, der skal kunne indsættes for at styrke eller erstatte lokalt politi i kriseområder. 125 danske politifolk Mens Danmark står uden for EU's militære samarbejde som følge af det danske forsvarsforbehold, er det danske bidrag til den fælles politistyrke på 125 politifolk. Politistyrken har i praksis været endnu vanskeligere at opbygge end den militære udrykningsstyrke, fordi politifolkene, i modsætning til militærstyrkerne, skal tages fra medlemslandenes daglige politistyrker, der i forvejen er knaphed på i mange EU-lande.