Narkotika er en konstant udfordring for Europa. Og den bliver ikke mindre, når EU om et års tid øger antallet af medlemslande med ti central- og østeurupæiske lande. Det konkluderer EUs Narkotika-agentur i sin årsrapport, der tirsdag blev offentliggjort ved et pressemøde i Bruxelles. Især kan landenes funktion som transitland for ulovlige stoffer skabe problemer. Den Europæiske Union kan vokse eksplosivt med op til ti nye medlemslande, når den første bølge af ansøgerlande efter de 15 EU-landes køreplan skal optages i 2004. Det pointerede EUs udvidelseskommissær, Günter Verheugen, i sidste uge, da han præsenterede EU-kommissionens årlige statusrapport om ansøgerlandenes fremskridt i deres forberedelser af EU-medlemskab. Der blev ikke snakket om narkotikaproblemer. Men faktum er, at antallet af skolebørn, som har langtidserfaring med ulovlige stoffer, er fordoblet i alle ansøgerlandene siden 1995. I Tjekkiet, hvor antallet hele tiden har været meget højt, har hvert tredje barn i 15-16-års alderen langtidserfaring - det svarer til situationen i Storbritanien og Frankrig, som topper EUs 'rangliste'. Mere en to ton heroin beslaglagt Samtidig får de central- og østeuropæiske lande en stadig vigtigere rolle, når det gælder transitveje af ulovlige stoffer fra de producenterne til de 15 EU-lande. Således beslaglagde de bulgarske myndigheder sidste år mere end to ton heroin, hvilket er mere end den samlede fangst i de foregående seks år. »At undgå, at narkotika kommer ind i kandidatlandene, er en af de største udfordringer, når vi taler narkotikabekæmpelse, i forbindelse med EUs udvidelse«, siger Alexis Goosdeel fra EUs Narkotika-agentur til Ritzau. Problemerne i kandidatlandene skyldes i høj grad den vidt forgrenede narkotikasmugling fra det tidligere Sovjetunionen. »Hvis grænsekontrollen ved EUs yderste grænser ikke er effektiv, kan det skabe store problemer for hele EU på grund af den frie bevægelighed«, siger han. Men udfordringen ligger ikke kun ved indgangen til EU. »Det er også ekstremt vigtigt, at de pågældende lande fortsat styrker deres narkotikaforanstaltninger og retslige rammer for at kunne tage kampen mod narkotika op. Men det kræver også, at både landene selv og de nuværende EU-lande er klar til at bevillige de nødvendige ressourcer - altså penge«, siger Goosdeel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Debatindlæg af Lærke Malmbak




























