Den demokratiske amerikanske senator Patrick Leahy har tilsyneladende også været mål for et miltbrandangreb, oplyste forbundspolitiet FBI sent fredag. Et endnu uåbnet brev, som blev sendt til Leahy den 9. oktober fra Trenton i New Jersey, menes at indeholde miltbrandbakterier. Brevet er sendt samme dag fra samme sted som et brev, der endte hos Senatets demokratiske leder, Tom Daschle. Det seneste brev blev opdaget i en stak post, der har været beslaglagt, siden angrebet på Daschle blev kendt. Oplysningen kunne pege på, at motivet til angrebet kan være indenrigspolitisk, idet Leahy er formand for Senatets retsudvalg. FBI hælder til, at der næppe er sammenhæng mellem miltbrandangrebet og terrorangrebet den 11. september. Muligheden for indblanding fra tilhængere af den eftersøgte Osama bin Laden udelukkes dog ikke. Ifølge FBIs psykologportræt af afsenderen af tre af de fire hidtil registrerede miltbrandbreve, drejer det sig om en forholdsvis ensom person, der er bosat i USA og har videnskabsbaggrund. Mindst 28 ansatte i USAs Kongres har været udsat for smitte fra brevene, men ingen er blevet syge. Derimod er to postarbejdere, som arbejdede i et nærliggende postfordelingscenter, blandt de fire dødsofre. Også miltbrandbrevene til tv-værten Tom Brokaw og avisen New York Post blev afsendt fra Trenton, men et par dage før brevene til Leahy og Daschle. Ansatte for 11 senatorer er blevet udsat for smitte, fordi disse ansatte har haft ærinde hos Daschle, mens smitten lå i luften.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Omar Alkhatib
De samme ord, jeg lærte at forsvare som palæstinenser, bruger flere danskere nu om sig selv
Lyt til artiklenLæst op af Omar Alkhatib
00:00
ANALYSE
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
1 DØGN
Debatindlæg af Gitte Edstoft Kristensen
Debatindlæg af Lauge Sigurdur Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























