Antiterror-koalitionen knager

Det knager i den europæiske koalition omkring den amerikansk-britiske bombekrig mod Talebanregimet i Afghanistan og Osama bin Ladens al-Qaeda netværk. I Tyskland kan den rød-grønne regering under forbundskansler Gerhard Schröder vælte på sagen. Og overalt i Europa vokser tvivlen om det formålstjenlige i at bombe det fattige Afghanistan i et forsøg på at vælte den fundamentalistiske magtstruktur. Der er et klart flertal i den tyske Forbundsdag for at sende 3.900 soldater til hjælp i kampen for at fange Osama bin Laden, knuse al-Qaeda og styrte Talebanstyret. Det er der også blandt de tyske vælgere, selv om tilslutningen er vigende. Regeringen har et flertal på 16 stemmer i Forbundsdagen. Men modstanden imod at sende soldater til Afghanistan er voksende både i SPD og De Grønne, og det er usikkert, om flertallet stadig er på plads, når spørgsmålet formentlig på tirsdag sættes til afstemning i Forbundsdagen. Grønt oprør Der er oprørsstemning hos De Grønne, hvor udenrigsminister og partileder Joschka Fischer onsdag aften ophidset forlod et gruppemøde med bemærkningen: »Jeg klæber ikke til taburetten«. Mindst 15 af de 47 medlemmer er indstillet på at stemme imod, og næsten alle partiforeninger landet over presser i samme retning. Sammen med fem medlemmer i Schröders SPD, der også er imod, er vejen åben til en regeringskrise. Sprænges koalitionen, regner alle med, at Schröder fortsætter i en ny koalition med det liberale FDP. Protesterne i den tyske offentlighed skyldes ikke kun civile tab, men også manglende tiltro til, at en militær indsats rammer den internationale terrorisme. Rudolf Augstein, grundlægger af ugemagasinet Der Spiegel, skrev forleden: »Kun et er sikkert. Den, der går frem som USA i Afghanistan, han inddæmmer ikke terrorismen, men støtter dens udbredelse«. Voksende tvivl I resten af Europa er det i Storbritannien, at tilslutningen til militæraktionen er mest entydig. Premierminister Tony Blair har rejst 60.000 km. siden 11. september for at cementere koalitionen mod terror. De fleste briter støtter ham. I London er der en udbredt fornemmelse af, at de næste terrormål kan være i Storbritannien, først og fremmest London med finanskvarteret City og Buckingham Palace, men også strategiske mål som atomkraftværker, hvor der er indført overflyvningsforbud. Tvetydigt Europa I resten af Europa er situationen mere tvetydig. Nok støtter Frankrig koalitionen, men præsident Jacques Chirac har lagt vægt på både en politisk løsning og på hensynet til den humanitære katastrofe og kravet om, at USA konsulterer sine allierede (Frankrig) fremover. I de nordiske lande er tvivlen omfattende. Nok bakker den norske regering op, men i det kristelige bagland er der stor modstand mod bombningerne. I Sverige måtte statsminister Göran Persson lægge øre til megen kritik på socialdemokraternes partikongres i denne uge. Spansk flertal for bombestop I Spanien støtter 69 pct. af befolkningen nu et bombestop. Her går kritikken især på, at der gøres alt for lidt for at afhjælpe den humanitære katastrofe med de mange flygtninge og internt fordrevne. Når Spanien til nytår overtager EU's formandskab, ønsker oppositionen, at der sættes ind på dette felt. I Italien er en række sportsstjerner som fodboldspillerne Francesco Totti og Christian Vieri gået i front mod bomberegnen over Afghanistan. Knap 250 sportsfolk har tilsluttet sig en appel, der siger nej til krigen.