Israels ministerpræsident, Ariel Sharon, sagde i et interview med den britiske avis The Guardian onsdag, at »vi er nu ved at planlægge at bringe yderligere én million jøder til Israel«. Dette skridt, der ville komplicere Mellemøst-konflikten yderligere, afvises imidlertid af Jewish Agency - den organisation, der i over 50 år har været ansvarlig for logistikken omkring jødisk immigration til Israel. »Ariel Sharon siger, at han gerne vil have én million flere jøder til Israel. Det er også vores politik og ønske, men det er ikke noget, der vil ske på kort sigt, men over en lang årrække. Der er ingen planer om ændringer i den hidtidige politik på det område«, siger Ephraim Lapidot, der er talsmand for Jewish Agency, til Politiken. Sharon: Jerusalem er Israels hovedstad The Guardian bragte onsdag et langt interview med Ariel Sharon. I interviewet fremlagde Ariel Sharon sine synspunkter i forbindelse med den nu mere end et år lange blodige intifada. Han fastslog, at palæstinenserne »aldrig nogensinde« vil få en stat på 95 pct. af den besatte Vestbred og Gaza, sådan som hans forgænger, Ehud Barak, tilbød Yassir Arafat. Ariel Sharon fastslog også, at Jerusalem »til tid og evighed vil være Israels forenede og udelelige hovedstad«, og lagde nærmest ansvaret for de seneste ugers israelske likvideringer af palæstinensere over på Yassir Arafat. »Vi sidder ikke og venter på, at Arafat bestemmer sig for at skride ind mod terror. For det første tager vi skridt mod terror - skridt, som han kunne have undgået. For det andet fortsætter vi med at bygge. Vi planlægger nu at bringe yderligere én million jøder til Israel«. Flygtninge vil tilbage Den bemærkning fik The Guardian til at kæde den jødiske immigration til Israel sammen med de omkring 4,5 millioner palæstinensiske flygtninges uafklarede fremtid. De palæstinensiske flygtninge er efterkommere af de 700.000-800.000 palæstinensere, der flygtede under krigen efter Israels oprettelse i 1948. I forbindelse med en eventuel afslutning af konflikten mellem Israel og palæstinenserne forventer de at få indfriet det løfte, deres ledere i over 50 år har givet, om, at de en dag vil kunne vende hjem til de landsbyer, de eller deres forfædre forlod. 'Retten til at vende tilbage' Under fredsforhandlingerne før Ariel Sharon blev valgt i februar, erklærede Israel sig villig til at lade et fåtal af flygtningene blive forenet med familie inden for Israels grænser, men han nægter i princippet et generelt palæstinensisk krav om, at flygtninge og deres efterkommere har ret til at vende tilbage. Begrebet 'retten til at vende tilbage' er et ekko af den israelske 'lov om retten til at vende tilbage', der danner en væsentlig del af grundlaget for statens Israels oprettelse som et nationalhjem for det jødiske folk. Loven, der blev vedtaget på baggrund af de historiske erfaringer få år efter nazismens jødeudryddelser i Europa, giver enhver jøde, samt børn eller børnebørn af en jøde mulighed for at emigrere til Israel og blive israelsk statsborger. Millioner emigreret Siden 1948 er millioner af jøder fra alverdens lande emigreret til Israel, der i dag har over seks millioner indbyggere, hvoraf omkring fem millioner er jøder, mens de øvrige hovedsagelig er muslimske palæstinensere. Den sidste store immigrationsbølge begyndte ved Sovjetunionensfald og har over 10 år bragt næsten én million jøder fra de tidligere sovjetrepublikker til Israel. Indvandringen er fortsat trods den palæstinensiske opstand, intifadaen, som blev indledt i begyndelsen af oktober i fjor. Siden da er der ifølge Jewish Agency ankommet 52.506 nye jødiske immigranter til Israel.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























