Analyse: Hulekrig i vente

Afghanistan ligger skjult bag røgskyer efter en uges tæppebombninger af USA's B-52-bombefly og ikke mindst bag skyer af desinformation og militær propaganda. Religionskrig eller begrænset militær aktion for at udslette Osama bin Laden og hans al-Qaeda-netværk? Invasion eller snedig militær støtte til oppositionen, så Talebanregimet kan fjernes med færrest mulige tab? Krig for at rykke terrorismens rødder op eller en geostrategisk konflikt for kontrol med Centralasien og dets olierigdomme? Der er mange spørgsmål, men kun få svar. Afghanistan er et stort land, 647.000 kvadratkilometer, omtrent det samme som Frankrig plus Holland og Belgien. Det ligger langt væk og er omgivet af ustabile og dårligt udviklede nabostater. Et af de mest utilgængelige områder på kloden. Fra amerikanske hangarskibe i Det Indiske Ocean skal man flyve mindst 750 km i lige linie for at nå op til Talebans hovedstad, Kandahar, i den sydlige ende af landet. Skal man videre op til den gamle hovedstad Kabul og frontlinien mellem Taleban og Den Nordlige Alliance, skal man lægge yderligere 500-600 km til. Det bliver let til en rundtur på 2.500-3.000 km. Det kan de amerikanske jagerbombere som F-18 ikke klare uden mindst to optankninger i luften. Udvidet legen skjul Krigen indtil videre er en udvidet form for legen skjul. De afghanske guerillasoldater er mestre i at gemme sig og i bagholdsangreb. Det lærte den britiske kolonimagt i Indien for 150 år siden, det lærte den sovjetiske hær under ti års bitter krig fra 1979-89, der endte i et forsmædeligt nederlag og en ydmygende tilbagetrækning. USA og NATO burde også have lært efter 79 døgns bombekrig over Kosova i 1999, at bomber i bjerge har en begrænset effekt. Da bombningen var overstået, rullede den jugoslaviske hærs 3. armekorps stort set uskadt ud af deres skjul i Kosovas bjerghuler og kørte tilbage til Serbien. Huler under jorden Afghanistan krydses af utilgængelige bjergkæder. Ifølge russiske militære eksperter er der underjordiske huler og bysamfund, hvor der kan leve op til 10.000 mennesker, og som ikke kan uskadeliggøres, end ikke med atomvåben. Men også de flade højsletter rummer muligheder for at gemme sig, fortæller britiske militærfolk. Siden oldtiden har bønderne gravet vandingskanaler og tunneler, der bringer vandet ned fra bjergene, hundreder af kilometer af udtørrede anlæg, som fungerer som et sofistikeret net af skyttegrave. De er ikke kortlagt; man skal være endog meget lokalkendt for at vide, hvor de findes. Netværk af tunneler Under den sovjetiske invasion belejrede afghanske mujahedinstyrker byen Khost i næsten ti år, skjult i disse tunneler, der kaldes karez . Selv om de blev bombet og angrebet med alt, hvad russerne havde i deres våbenarsenaler, så kunne belejrerne ikke drives bort, og Khost blev til sidst generobret, fortæller Charles Heyman fra det britiske militærmagasin Jane's. I sådan et omfattende underjordisk net opererer Osama bin Laden og de op mod 5.000 af hans arabiske våbenbrødre. Der kan også Talebans ledere med mullah Mohammad Omar i spidsen fordufte, hvis bomberne kommer for tæt på. De kan ikke spores, hverken fra fly eller satellitter. Det kræver folk på jorden, indrømmer den britiske forsvarschef, admiral Michael Boyce. Sejr kræver anden taktik Hvis bin Laden og Taleban skal fjernes, hvad USA, Storbritannien og den store koalition mod terrorisme har som deres mål, så kræver det en helt anden og mere skummel form for krigsførelse, som vil tage lang tid, vurderer flere britiske militærfolk. Det kræver specialtropper på plads, der kan vinde lokale stammeledere og krigsherrers tillid og bestikke, lokke eller true dem til at gå aktivt ind i kampen mod Taleban. Det kræver agenter, der kan placeres i områder kontrolleret af Taleban, spioner, der helst sidder på skødet af bin Laden og Omar - eller så tæt, de nu kan komme. »Vi skal have et efterretningsnet, der er mindst lige så godt som det, der er oparbejdet i Nordirland, noget der kræver lang tids infiltration«, lyder vurderingen fra Jamie Lowther-Pinkerton. »Det er en ubehagelig og moralsk anløben aktion for demokratier at beskæftige sig med. Politiet i mange af vore demokratier må ikke ansætte småforbrydere som hjælpere for at afsløre den organiserede kriminalitet. Kan vi så acceptere at indgå i alliancer med højst uacceptable banditter og narkosmuglere i de afghanske bjerge?«, spørger Pinkerton. Som vinteren nærmer sig, tyder alt på, at det bliver en langvarig konflikt i Afghanistan. Det har både den amerikanske og britiske regering advaret om, og alle militære indikatorer peger i samme retning.