EU truer Zimbabwe på pengene

EU's udenrigsministre truede mandag Zimbabwe med sanktioner, hvis landet ikke lever op til sine aftaler om at overholde menneskerettighederne. Udenrigsministrene bad EU-kommissionen om at henvende sig til den zimbabwiske regering og gøre opmærksom på EU's utilfredshed. Herefter har Zimbabwe to uger til at svare, og hvis ikke situationen derefter forbedrer sig i løbet af to måneder, er sanktionerne en kendsgerning. »Det er vores fælles erfaring, at vi ikke har noget valg. Ingen forsøg på at forbedre situationen er lykkedes, og situationen går på alle fronter den forkerte vej. Der har heller ikke været meget lydhørhed«, sagde udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) mandag. Præget af undertrykkelse Det er første gang, at EU truer Zimbabwe og præsident Robert Mugabe. Landet har i flere måneder været præget af undertrykkelse af oppositionen og ulovlig besættelse af hvides farme. Det kan komme på tale at indstille EU's årlige støtte til Zimbabwe på 74 millioner kroner og - som det mest drastiske - at ophæve alle handelsaftaler. I juni i år stillede EU's udenrigsministre krav om, at den politiske vold i landet blev stoppet, at EU kunne sende valgobservatører til præsidentvalget i april 2002, og at pressefriheden og domstolenes uafhængighed blev beskyttet. EU forlangte også, at alle ulovlige ejendomsbesiddelser af de farme, der ejes af det hvide mindretal, blev stoppet. Zimbabwe fik to måneder til at fremvise »substantielle fremskridt«. Tålmodighed slap op Mandag i sidste uge tabte EU-landene imidlertid tålmodigheden, da Zimbabwes udenrigsminister, Stan Mudenge, under et besøg i Bruxelles afviste at tillade EU-observatører til det kommende præsidentvalg. I yderst udiplomatiske vendinger udtalte han, at Zimbabwe hverken tog imod »krav, trusler eller ultimatummer«, og at EU's fremfærd mindede ham om forholdet mellem en over- og en underordnet, hvilket ikke kunne forenes med Zimbabwes status som en suveræn stat. Afvisningen fik EU-diplomater til at tale om, at den såkaldte Cotonou-aftale mellem EU og en række lande i Afrika, Caribien og Stillehavsregionen giver mulighed for at opsige samarbejdet, hvis menneskerettighederne krænkes alvorligt. Flere EU-lande har allerede indført sanktioner over for Zimbabwe. I august i år indstillede Danmark al u-lands-hjælp til landet i protest mod de fortsatte krænkelser af menneskerettighederne. Mugabe ubøjelig I Zimbabwe var forventningen i aftes, at EU's skridt vil få megen lille betydning. »Regeringen vil sige, at Zimbabwe er en suveræn stat, der ikke tager mod ordrer fra nogen. De vil kalde det et nyt eksempel på, at Storbritannien påvirker EU med neokolonialisme, hvor hvide modarbejder sorte«, siger Trevor Ncube, udgiver af Independent Newspapers. Han er overbevist om, at Robert Mugabes regering nærmest nyder den stigende internationale isolation: »De er indstillet på at gå planken ud. Hvis de skulle lytte til nogen udefra, kunne de ikke fortsætte med deres voldskampagne før næste års præsidentvalg«, siger han. »Ved at isolere sig kan de gøre næsten lige, hvad de vil«. Scorer på at løse selforskyldt krise Mugabes politik har det seneste år sendt Zimbabwes økonomi i »en nedadgående spiral«, som landets nationalbank siger. Men ifølge Ncube er udsigten til at vælte præsidenten gennem folkelige protester små. Regeringen fastfrøs i denne måned prisen på en række basale fødevarer, hvilket erhvervslivet kalder helt uholdbart. De skal nu sælges tæt på eller under produktionsprisen. Men prisnedsættelserne er til gengæld voldsomt populære blandt de fattigste. »Først skaber regeringen en krise. Og så scorer den på at løse den. De er på ingen måder dumme«, siger Ncube.