Lederen af Det Internationale Atom Energiagentur, IAEA, mener, at faren for terroranslag med atomvåben er langt større end hidtil antaget. »Grusomheden ved anslagene i USA den 11. september har vist, at faren for terroristers anvendelse af atomvåben er langt større end man hidtil har ment«, sagde IAEAs generaldirektør, Mohamed El Baradei, ved en pressekonference i IAEAs hovedkvarter i Wien. torsdag. »Der består en fare for, at terrorister retter angreb mod nukleare faciliteter eller anvender radioaktive kilder for at skabe panik, radioaktiv stråling eller for at såre eller dræbe civile befolkninger«. Eksperter fra hele verden, der er samlet i Wien i denne uge for at drøfte øget sikkerhed på verdens atomkraftværker, drøfter fredag forebyggelse af nuklear terrorisme. På grund af terroranslagene den 11. september er forskernes mødet blevet udvidet med en ekstra dag, hvor der udelukkende er fokus på terrorisme-truslen. Ifølge El Baradei er der blandt andet udbredt bekymring for, at nogle militante grupper har forsøgt at indsamle nukleart materiale - deriblandt al Qaeda netværket, som ledes af Osama bin Laden. IAEA henviser til, at mange atomvåben forsvandt fra Sovjetunionen efter kommunismens fald, og at mængden af nukleart materiale fra atomkraftværker er seks-doblet siden 1970.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























