Miltbrand har gjort Washington til en by med nerverne udenpå. Specielt efter at den nyudnævnte minister for forsvar af fædrelandet, Tom Ridge, torsdag aften amerikansk tid sagde, hvad der ellers hidtil ikke var blevet sagt højt: Den miltbrand, der cirkulerer via postvæsenet i den amerikanske hovedstad er meget ren, meget koncentreret og dødsensfarlig. Forsøger at berolige Det skete efter næsten to uger, hvor myndighederne havde forsøgt at berolige befolkningen med, at risikoen ved miltbrand i posten var ringe. Det tyder på, at Det Hvide Hus har ventet med at tage endelig stilling, til de endelige laboratorieanalyser forelå. Politiet i Washington sendte de første miltbrandprøver fra det amerikanske senat til et militærlaboratorium, der fortalte forbundspolitiet FBI om analyseresultaterne. Men FBI lod ikke oplysningerne gå videre til sundhedsmyndighederne i den amerikanske hovedstad. Lederen af Washingtons sundhedstjeneste, dr. Ivan C. A Walks, fik resultaterne at vide via ABC's fjernsynsudsendelse 'Nightline' onsdag aften. En embedsmand med kendskab til undersøgelserne er stærkt kritisk, men ønsker at forblive anonym: »Det tyder på, at man har sagt, at før man kan vide, om en zebra er en zebra, skal man analysere hvert et hår på ryggen af dyret, før man kan sige, at det er en zebra. Selv om man kan se det på 10 meters afstand«, sagde han. Reaktionerne på miltbrandterroren har været forskellig, men titusinder af byens indbyggere er på egen hånd begyndt at tage antibiotika for at forebygge en eventuel risiko. Rører ikke posten Det har Edith Vaughan, 38 år og journalist, ikke, men hun har ignoreret sin postkasse i lejlighedskompleksets forhal i Washington de sidste 10 dage. Men hun ved selvfølgelig, at det kan hun ikke blive ved med. »Jeg tror ikke, at nogen ved, hvor farligt det her er«, sagde hun torsdag. Marty Cole, 39 år og IT-medarbejder, har bedt sine to teenagebørn om ikke har røre den post, der kommer ind ad brevsprækken, samt ikke at drikke af offentlige vandfontæner. »Jeg tror ikke, de er ude efter almindelige mennesker, men naturligvis er jeg bekymret«, lyder hans forklaring. Onsdag i denne uge blev hovedfordelingscentralen af post i Washington lukket og forseglet, efter at der var konstateret spor af miltbrand i bygningen, hvor der hver dag arbejder 2.000 mennesker. De er alle kommet under behandling med antibiotika, specielt midlet Cipro, der fremstilles af den tyske, multinationale farmaceutgigant Bayer. Det er sket som en forsigtighedsforanstaltning, fordi ikke alle kan undersøges på en dag. Men inden det skete, var to af medarbejderne på centralen på Brentwood Road døde efter at have inhaleret miltbrandsporer. Bygningen er nu kun befolket med eksperter i beskyttelsesdragter. De gennemgår hvert et hjørne for at se, om der er mere miltbrandrisiko. I magtens centrum Efter terrorangrebene i New York og Washington 11. september taltes der ikke om andet de følgende uger. Nu er emnet miltbrand, som i særdeleshed har ramt magtens centrum i Washington, og som i bedste fald har gjort en betydelig del af befolkningen i hovedstaden usikker. Omkring 10.000 mennesker får forebyggende behandling. Postvæsenet er gået i gang med at fordele 800.000 masker og handsker til sine ansatte, og den amerikanske regering har efter forhandling med medicinalgiganten Bayer købt 100 millioner Cipro-piller til en stykpris af 95 cent i stedet for den normale pris på 1,83 dollar (15 kroner). I erkendelse af at beredskabet mod biologiske våben ikke har været maksimalt, har sundhedsminister Tommy Thompson bedt den amerikanske kongres om 509 millioner dollar (4,3 milliarder kroner) til 300 millioner doser koppevaccine, så alle amerikanerne kan blive vaccineret, hvis de ønsker det. Men vaccinen kan ikke være klar før det tidlige forår. »Men det nytter ikke at have lagre af antibiotika og vaccine, hvis man ikke har en infrastruktur, der kan sættes ind, når det bliver nødvendigt. Ellers er det som at sætte et plaster på en gabende sår«, sagde Mohammad Akhter, der er leder af American Public Health Association. Forsøgt nedtonet Miltbrandtruslen blev en realitet, da der 9. oktober blev sendt et brev fra Trenton i staten New Jersey via postcentralen Brentwood til lederen i senatet, demokraten Tom Daschle. Noget mystisk pulver fik hans stab, der åbnede brevet, til at henvende sig til FBI. 15. oktober blev det konstateret, at der var tale om sporer fra miltbrand. To dage senere blev det fastslået, at 28 ansatte i Daschles kontorer, seks politifolk og to ansatte hos den senator, der har kontor ved siden af Daschle, havde været udsat for miltbrandsporer. Både Senatets og Repræsentanternes Hus' kontorbygninger blev øjeblikkeligt afspærret. 18. oktober sagde generaldirektør for det amerikanske postvæsen, John E. Potter, på en pressekonference i Brentwood-bygningen til de ansatte, at det ikke var nødvendigt at undersøge dem for at have været udsat for miltbrand. 19. oktober blev Leroy Richmond fra Brentwood indlagt på et hospital lige uden for Washington, og Brentwood bliver undersøgt for tegn på miltbrand. 20. oktober konstateredes spor efter miltbrand i postrummet i Repræsentanternes Hus, og dagen efter døde Leroy Richmond, og Brentwood blev endelig lukket. Endnu en medarbejder døde dagen efter. Samme dag blev der konstateret spor efter miltbrand i store dele af postcentralen, og alle medarbejdere blev opfordret til at blive undersøgt og tage beskyttende medicin. Det gjaldt også de journalister, der havde besøgt centralen. Vrede postarbejdere På en varm efterårsdag glemte hundredvis at postarbejdere alt om fodbold og græskar-plukning som forberedelse til Halloween, den amerikanske allehelgensdag, der er en slags dansk fastelavn. I stedet søgte de til forskellige offentlige kontorer i Washingtons centrum, hvor de i stedet fik taget prøver af næsens slimhinder og piller til 10 dage. Indtil i dag har der været syv tilfælde af inhaleret miltbrand, som er dødelig, hvis man ikke kommer under behandling inden for 24 timer. Ud over de to postarbejdere er en fotoredaktør i Florida død. Der er seks tilfælde af miltbrand på huden, som ikke er dødelig, og der er 15 patienter i Washington med symptomer, som kunne være miltbrand. Mange af de arbejdere, der sorterer posten til Kongressen, var rasende over, at de, som havde håndteret den samme post, ikke kom til undersøgelse lige så hurtigt som dem, der arbejder i Kongressen. »Vi måtte vente næsten en uge«, sagde Gwen Shuler, 50 år, til dagbladet The Washington Post og forklarede, at hun trøstede sig med en bøn og lod Vorherre tage hånd om hende. »De lukkede Kongressen, men holdt vores arbejdsplads åben. Det kan ikke være rigtigt. Vores liv er jo også vigtigt«, sagde Thomas Murray, 49 år. Formanden for den lokale fagforening for postarbejdere, Patricia A. Johnsonhar, har anbefalet, at de dødes familier burde sagsøge den amerikanske stat. Trods bekymringen er posten i Washington blevet sorteret på andre steder end Brentwood, og den bliver fordelt, om end med nogen forsinkelse. Styrker postens image Næsten lige som det skete med brandfolkene og politiet i New York efter angrebet op World Trade Center, er de postansatte blevet mødt med en ny respekt, fordi de trods alt gennemfører deres arbejde. Synet af så mange postbude og andre ansatte, der trodser risikoen, har næsten udvisket den tidligere opfattelse af dem som sløve og dovne. »Det her er en chance for dem til at slippe af med deres rygte«, sagde oberst Philip Wilkerson, 51 år, i går til Washington Post. Postvæsenet undersøger, om det er muligt at bestråle breve og pakker for at fjerne eventuelle miltbrandsporer, som man allerede bestråler kyllinger, krydderier, hakket oksekød og baby-sutteflasker. Det er en generel opfattelse, at de amerikanske sundhedsmyndigheder i meget grov grad undervurderede den trussel, som kom til syne med de breve med miltbrand, der blev sendt til Kongressen og en række nyhedsmedier. Sundhedsvæsenets generaldirektør, David Satcher, indrømmer da også, at set i bakspejlet »har vi taget fejl«, når vi troede, at der ikke var nogen risiko for miltbrand, når sporerne var forsejlet i en kuvert. Myndighederne fik ekstra grund til bekymring, da eksperter torsdag kunne fortælle, at den miltbrand, der var sendt til senator Daschles kontor, var blevet behandlet på en avanceret måde, så sporerne ikke klumper sig sammen, og at de derfor har lettere ved at sive ud gennem konvolutten. En ekspert sagde, at det er en teknik, der så vidt han vidste, kun beherskes af videnskabsmænd i Rusland, Irak og USA. Det fik øjeblikkeligt myndighederne til at råde ansatte i 120 institutioner, der modtager post i sække, til at tage forebyggende antibiotika. Amerikanske terrorister FBI har ikke været i stand til at finde en forbindelse mellem miltbrand-terroren og angrebene 11. september, som, USA mener, er planlagt og udført af Osama bin Laden og hans organisation al-Qaeda. Interessen har i særdeleshed omfattet de tre breve, der kom i konvolutterne med miltbrand til Thomas Daschle, studieværten Tom Brokaw på fjernsynsstationen NBC samt til dagbladet The New York Post. To af dem har samme tekst - en tekst, der siger: »Dette er det næste, tag penicillin nu, død over Amerika, død over Israel, Allah er stor«. Brevet til Daschle har en anden ordlyd: »I kan ikke standse os, vi har denne her miltbrand, I vil dø nu, er I bange?, død over Amerika, død over Israel, Allah er stor«. Gerald Brown, der er tidligere anti-terrorspecialist i det amerikanske flyvevåben, mener ikke, at miltbrandangebet er muslimers værk. »Vi tror, det er lavet her i landet«, siger han og fortsætter: »Den dårlige stavning kan være et udtryk for, at en engelsktalende terrorist har ønsket, at myndighederne fokuserer på fremmede terrorister«. Han understreger dog, at det er hans kvalificerede gæt og ikke en total udelukkelse af de to andre teorier: Nemlig at enten Osama bin Laden eller Irak står bag miltbrand-terroren.erik.ettrup@pol.dk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























