EU's udenrigsministre forventes mandag at vedtage skrappe økonomiske sanktioner over for Zimbabwe. Samtidig finpudsede en delegation fra Commmonwealth lørdag en erklæring, der vil fordømme Zimbabwes regering for at ignorere en aftale om en afslutning på ulovlige jordbesættelser i landet. Flere lande har stoppet hjælp EU overvejer at skære i udviklingsbistanden, efter at flere medlemslande ligesom Danmark allerede har stoppet al u-lands-hjælp til regeringen. Derudover er der forslag om at opsige Zimbabwes handelsaftaler med EU. Det drastiske skridt, der kan ende med en total afbrydelse af samarbejdet mellem EU og det sydafrikanske land, er bl.a. en reaktion på Zimbabwes afvisning af valgobservatører fra EU under næste års præsidentvalg. EU stillede i sommer en lang række krav om, at den politiske vold og ulovlige jordbesættelser i en kaotisk landreform skal stoppes, og at pressefriheden og domstolenes uafhængighed skal respekteres. Den zimbabwiske regering fik 60 dage til at vise fremskridt, men forhandlingerne er gået totalt i baglås. Derfor truer EU nu med at bruge artikel 96 i den såkaldte Cotonou-aftale, der er en aftale mellem EU og en række lande i Afrika, Caribien og Stillehavsregionen. Artiklen giver en part ret til at opsige aftalen, hvis menneskerettighederne krænkes alvorligt. »Der har ikke været nogen imødekommenhed fra Zimbabwes side, og derfor er det mest sandsynlige, at ministrene bruger artikel 96«, siger en kilde i EU-kommissionen. Lovede lov og orden Commonwealth, en sammenslutning af Storbritannien og dets tidligere kolonier, har haft lignende skuffelser. I september lovede Zimbabwes regering under en forhandling i Nigerias hovedstad, Abuja, at »genindføre lov og orden« i jordreformerne, til gengæld for at briterne gav penge til at købe jorden fra dens nuværende hvide ejere. Men både politisk vold og gårdbesættelser er fortsat. Zimbabwes magtfulde informationsminister, Jonathan Moyo, afslørede i september, at han ikke anser vold for ulovligt. Abuja-aftalens ord om »genindførelse af lov og orden« betød ikke, at hans regering havde lovet at standse volden, sagde han. En række af den slags eksempler på regeringens elastiske fortolkning af indgåede aftaler har undermineret omverdenens tro på Zimbabwe og landets økonomi, der indtil for to år siden var blandt Afrikas stærkeste. Landets valuta forhandles nu til en femtedel af regeringens fastsatte kurs på det sorte marked, hvilket har presset inflationen op i nærheden af 100 procent på årsbasis. Regeringen indførte i sidste måned faste priser på de vigtigste fødevarer. Men da prisen på for eksempel brød ifølge bagerierne dermed røg ned under produktionsprisen, har det kun øget manglen på fødevarer, i takt med at producenter lukker. Præsident Mugabe har svaret igen med at true med nationaliseringer af lukkede virksomheder, hvilket ikke har gjort omverdenens tillid til landet større.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























