Aktion mere vanskelig end ventet

Analyse: Både USA og Storbritannien er overraskede over, at Talebanstyret i Afghanistan er i stand til at holde ud trods tre ugers intense bombardementer og et enkelt kommandoangreb på jorden. Det er kun få dage siden, at en amerikansk general sagde, at der var tyndet godt ud blandt talebanerne, men nu er både Pentagon og Storbritanniens premierminister, Tony Blair, ved at forberede deres befolkninger på, at det kan blive en lang krig. Tony Blair føler sig tvunget til at fortælle briterne, hvad det egentlig først var planen at fortælle dem tirsdag, nemlig at de må være forberedt på, at det kan gå op og ned i krigen, men at sejren er sikker. Han forsøger at imødegå en dæmpet, men voksende skepsis i de britiske medier over for kampagnens forløb. Overvejer pause under ramadan »Hvilke fejl, vi end måtte have, så er Storbritannien en moralsk nation med en klar opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert«, som hans talskvinde i går sagde, at han vil sige i en tale på tirsdag. Den britiske udenrigsminister Jack Straw oplyste søndag, at den amerikanske og britiske regering overvejer, om der skal holdes en pause i angrebet på Afghanistan under muslimernes hellige måned, ramadanen, der i Afghanistan indledes 15. november. Den amerikanske regering har tidligere sagt, at den er parat til at fortsætte angrebene under ramadanen. Men Jack Straw mindede også om, at kampene mellem Irak og Iran og mellem de sovjetiske besættelsesstyrker og de afghanske mujahediner ikke blev standset på grund af den hellige måned. Træningslejre ubrugelige Ifølge det amerikanske forsvarsministerium i Pentagon er talebanernes kommandocentre blevet pulveriseret, kaserner og ammunitionslagre er gået op i røg, og alle Osama bin Ladens træningslejre er gjort ubrugelige. I Pentagon siges det, at USA og Storbritannien er besluttede på at holde fast ved den lagte strategi: at udmatte talebanerne gennem bombardementer og sende kommandosoldater ind for at fange eller dræbe bin Laden, hvis man ellers har pålidelige efterretninger. Kommandosoldaterne kan også indsamle oplysninger inde i landet. I sammenligning med modstanderne er Talebanstyrets soldater ikke nogen frygtindgydende fjende, men styrets politiske strategi er der ikke noget i vejen med. Soldaterne vil ikke direkte udfordre fjenden, og ifølge rapporter fra folk, der er kommet ud af Afghanistan, graver de sig ned og skjuler sig blandt civilbefolkningen for at undslippe de amerikanske bomber. Fejlbombningerne Samtidig forsøger Taleban at udnytte de amerikanske fejlbombninger, der søndag kostede mindst 12 civile livet i Kabul. Talebanerne ved, at den slags fejltagelser vil være med til at skaffe dem sympati og støtte i den muslimske verden, og de ved også, at det vil være betydeligt vanskeligere for USA og Storbritannien at føre krig uden baser i de muslimske lande. Det gør de diplomatiske anstrengelser for at holde sammen på koalitionen endnu mere vigtige. Det er også derfor, at amerikanerne bruger et hangarskib i Det Arabiske Hav som base, og at briterne netop har meddelt, at de vil gøre det samme med deres specialtropper. Jordans kong Abdallah advarede i går USA mod at fortsætte krigen mod terrorismen ved at angribe et arabisk land. »Det vil føre til en stor katastrofe«, sagde han i et interview. Letsindig Rumsfeld I begyndelsen af bombardementerne var forsvarsminister Donald Rumsfeld så letsindig at sige, at alt gik så strålende, at man var ved at løbe tør for bombemål. Det siger han ikke mere. Søndag følte han det tværtimod nødvendigt at fastslå, at aktionen mod Taleban ikke er »et hængedynd«. Det synes at være gået op for ham, at talebanerne ikke er en traditionel modstander, og heller ikke en regering i traditionel forstand. De kan ikke, som det blev gjort i Eksjugoslavien, bombes fra magten. USA og Storbritannien har gjort klart, at der ikke vil blive en gentagelse af den sovjetiske fejltagelse med at sende store landstyrker ind i Afghanistan, og det begrænser handlemulighederne. Kritik fra eksperter Krigsførelsen er begyndt at blive mødt med kritik, også fra eksperter, der oprindeligt støttede krigen mod terrorismen. »Jeg kan ikke sige, hvem der har det strategiske initiativ«, siger Francois Heisbourg fra International Institute for Strategic Studies i London. »Det ser ud til, at de bare bomber og bomber, fordi det er det, de kan«. Han kritiserer, at der ikke har været mere intense bombardementer af de talebanske styrker ved den nordlige front, så Den Nordlige Alliance kunne rykke frem mod Kabul. Men amerikanerne frygter, at det ville kunne få pashtunerne til at rykke sammen om Talebanstyret. Pashtunerne er den største etniske gruppe i Afghanistan, mens Den Nordlige Alliance hovedsageligt består af usbeker, tadsjikker og hazaraer.