USA godkender superbakterie

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har godkendt laboratorieforsøg, der skal resultere i en genmodificeret 'supermiltbrand'-bakterie for at afprøve USA's forsvar mod biologiske angreb. Myndighederne ser dermed bort fra risikoen for, at denne type forskning er i strid med en international konvention om biologisk krigsførelse fra 1972. Ifølge Milton Leitenberg fra University of Maryland, der er ekspert i biologisk krigsførelse, havde forsvarsministeriet allerede før 11. september planer om at opdatere vaccinen mod miltbrand, men opgav projektet, da pressen fik nys om det. Efter 11. september blev planen 'godkendt igen', siger Leitenberg. Ifølge avisen New York Times har forsvarets efterretningstjeneste fået til opgave at udvikle en miltbrandbakterie, der er kraftigere end de bakterier, man hidtil har kendt. Formålet skulle være at teste den vaccine, som USA planlægger at give sine soldater. Det amerikanske forsvarsministerium svarede ikke på en henvendelse om sagen. Rusland først med superbakterien Russiske forskere udviklede som de første superbakterien i begyndelsen af 1990'erne. I 1997 lykkedes det dem angiveligt at dyrke en bakteriestamme, som deres egen vaccine var virkningsløs over for. Det var netop russernes 'gennembrud', der fik de amerikanske myndigheder til at tage miltbrandberedskabet op til ny overvejelse. Det amerikanske udviklingsprojekt blev forsinket i ugevis, mens jurister i Pentagon forsøgte at finde ud af, om projektet var i strid med konventionen om biologisk krigsførelse fra 1972. Loven er uklar New York Times skriver, at juristerne nu har konkluderet, at forskningen i superbakterier er i »fuld overensstemmelse« med konventionens bestemmelser. Traktaten tillader stater at fremstille og oplagre biologiske våben, hvis disse har »en berettigelse i forbindelse med forebyggelse, beskyttelse eller andre fredelige formål«. John Wolfsthal, der er ekspert i våbenspredning ved fredsfonden Carnegie Endowment for International Peace, siger, at den paragraf i traktaten kan fortolkes på flere måder. »Spørgsmålet om, hvad hensigten er (med at udvikle biologiske våben, red.), er meget vigtigt, og det er netop her, at loven bliver uklar«, siger han. Næppe protester Wolfsthal tilføjer, at projektets omfang også er med til at afgøre, hvorvidt det skal betragtes som offensivt eller defensivt. Han tvivler på, at det amerikanske projekt vil give anledning til voldsomme internationale protester i en tid, der er præget af krigen mod terrorisme. Men blot to måneder før terrorangrebene på New York og Washington satte den amerikanske regering noget af den internationale goodwill på spil, som den nu forsøger at basere sit biologiske forsvarsprogram på. I juli forkastede USA nemlig et forslag om at håndhæve et generelt forbud mod biologiske våben. Forhandlingerne havde varet i syv år, og det vakte utilfredshed hos mange af USA's allierede, at præsident George W. Bush forkastede forslaget. Amerikanerne begrundede deres beslutning med, at de var bekymrede for, at den internationale overvågning og inspektion, som var et led i aftalen, ville true erhvervslivets ophavsrettigheder og den nationale sikkerhed. Nye internationale krav på vej Den amerikanske chefforhandler, Donald Mahley, sagde, at udenlandske inspektører kunne misbruge ubegrænsede kontrolbesøg hos medicinalvirksomheder og våbenfabrikanter til at indsamle fortrolige oplysninger. Pentagons seneste planer om at fremstille supermiltbrandbakterier vil sandsynligvis afføde nye internationale krav om et system til inspektion og kontrol for at sikre, at USA ikke er ved at opbygge et nyt arsenal af biologiske våben. Oversættelse: Tonny Pedersen .