Missilskjold er stadig på programmet

Modstandere af USA's planer om at opføre et missilskjold har vejret morgenluft siden terrorangrebene mod New York og Washington 11. september. Nu skulle amerikanerne i stedet koncentrere sig om at forebygge nye terroraktioner. Tilhængerne af et missilforsvar siger imidlertid, at der skal være tale om et både-og. Paul B. Stares fra Center for International Sikkerhed og Samarbejde på Stanford Universitety i Californien er tilhænger af opførelsen af et missilskjold vendt mod såkaldte slyngelstater som Nordkorea og Irak. Også selv om 11. september har ændret forsvarsdebatten i USA. »Forsvarspolitikken var allerede under revision inden terrorangrebene. Før 11. september stod det klart, at der ville blive lagt større vægt på Asien. Mange forsvarsprogrammer, som stod til at blive sparet væk, overlever måske nu. Når det gælder missilforsvaret, er jeg sikker på, at det vil fortsætte som planlagt. Jeg tror også, at en del af modstanden mod skjoldet vil forsvinde som et resultat af terrorangrebet«. »Personligt er jeg ikke imod et missilforsvar. Jeg mener, at en del af aspekterne i missilforsvaret kan tjene til at forøge USA's forsvar og imødegå de trusler, som bekymrer os. Jeg ønsker dog ikke at destabilisere vort forhold til Kina, Rusland og Europa og kan derfor ikke gå ind for alle aspekter af missilskjoldet«. Kamp mod terrorisme Kort efter terrorangrebet overførte Repræsentanternes Hus godt 3,2 mia. kr. kroner fra det 65 mia. kr. store missilskjoldsbudget til kamp mod terrorismen eller »forsvaret af fædrelandet«, som amerikanerne kalder det. Stares betragter det ikke som et første tegn på, at missilskjoldet er ved at glide i baggrunden. »Jeg tror, at regeringen fortsat vil lægge vægt på missilforsvaret, men også prøve at finde så mange penge som muligt til at bekæmpe terrorismen. For mig er det hele en del af 'forsvaret af fædrelandet' - en del af spektret er et forsvar mod ballistiske missiltrusler, mens den anden er bekæmpelse af lavteknologiske terrorister«. »Der bliver tale om en bred indsats mod truslerne mod USA. Når det gælder 'forsvaret af fædrelandet' står det endnu ikke helt klart, hvor meget det vil komme til at koste. Desuden bliver det også svært at få de stridende efterretnings- og politiorganisationer til at arbejde sammen. Der er en masse overlapninger, bureaukratisk rivalisering og for at sige det ligeud et stort spild af ressourcer«. Stares siger til Politiken, at der er en masse høvdinge i det amerikanske sikkerhedssystem, som vil forsøge at forsvare deres lille område med næb og kløer, uanset om det er relevant eller ej i det 21. århundrede.