Frit lejde for 'gamle' terrorister

Et paradoksalt resultat af kampen mod terror er, at EU og USA nu er i fuld gang med at belønne lande som Iran og Syrien, der indtil 11. september var lagt på is - netop på grund af deres formodede støtte til international terrorisme. Iran blev allerede kort efter terrorangrebet beæret med et besøg af EU's formandskab - med alt hvad deraf følger af politisk anerkendelse af præstestyret i Teheran. Betydningen af den udstrakte hånd understreges af, at ingen udenrigsminister fra noget EU-land har besøgt Teheran, eller blot mødt en ledende iraner, siden revolutionen i 1979. I hælene på formandskabet fulgte Storbritanniens udenrigsminister Jack Straw. Belønning til Iran Og dagen efter de første amerikansk-britiske angreb på Afghanistan stillede EU's udenrigsministre en eftertragtet handelsaftale i udsigt. Det var en belønning, ikke fordi Iran havde støttet eller bare accepteret aktionen - men fordi den iranske ledelse var forholdsvis afdæmpet i sin fordømmelse, forklarede EU-formanden, den belgiske udenrigsminister Louis Michel. EU-kommissionens udenrigspolitiske talsmand, Gunnar Wiegand, erkender, at det umiddelbart kan virke en anelse selvmodsigende. Signalet fra det ekstraordinære EU-topmøde i sidste måned, der blev indkaldt kort efter terrorangrebene, var en klar og højlydt støtte til et væbnet angreb på terrorismen og dens repræsentanter. I den forbindelse krævede stats- og regeringslederne, at EU's forhold til andre lande systematisk blev vurderet, ud fra om deres regeringer støtter terrorisme. Og det lå ikke i tonefaldet på topmødet, at de lande, der mistænkes for at have støttet terrorisme, ligefrem skulle belønnes. Men den politiske åbning og en handelsaftale med Iran har været planlagt længe før 11. september, og terrorangrebene har således kun fremskyndet processen, siger Gunner Wiegand. »Og al erfaring viser, at guleroden er et mere effektivt middel mod terror end stokken. I forhold til Iran er målet at støtte de reformvenlige kræfter i landet, og det gør vi bedst ved at udvikle handelsforbindelserne og de politiske forbindelser«, siger Gunner Wiegand. HandelsaftaleHar beslutningen om, at kampen mod terrorisme skal styre udenrigspolitikken, nogen betydning i praksis? »Man kan måske sige, at vi tidligere var mere opmærksomme på de europæiske erhvervsinteresser, mens vi nu lægger mere vægt på de politiske virkninger af for eksempel en handelsaftale med Iran«, siger Gunnar Wiegand. Strategien har muligvis allerede båret frugt. I hvert fald er den iranske regering nu indstillet på at lægge protesterne mod angrebet på Afghanistan til side og bidrage med efterretningsoplysninger i kampen mod terrorisme, siger Mohsen Rezaei, en ledende iransk embedsmand med tætte forbindelser til militæret, til Financial Times. Udenrigskommissær Chris Patten vil i dag præsentere udenrigsministrene for et udspil til, hvor langt man kan gå i at støtte regeringer, der balancerer på kanten af det gode selskab, og som en gulerod måske kan holde på den rigtige side. Udspillet bliver fremlagt ved et udenrigsministermøde i Luxembourg, hvor ministrene skal prøve at blive enige om, hvad der mere præcist ligger i, at forholdet til andre lande fremover skal styres af, hvordan disse landes regeringer forholder sig til terrorisme. Også i Washington bliver der lagt op til en blidere kurs over for de lande, der hidtil er blevet betragtet som støtter af den internationale terrorisme. På sin seneste pressekonference lod præsident George W. Bush forstå, at intet andet end 11. september har nogen betydning nu. Da han fik spørgsmålet, om han ligefrem ville give en slags amnesti til de lande, han indtil nu har betegnet som 'slyngelstater', var svaret: »Selvfølgelig«.