Rusland fyrer soldater og øger forsvarsbudgettet

På et møde i det russiske forsvarsministerium i går krævede præsident Vladimir Putin, at regeringen og parlamentet finder betydelige ekstra midler til forsvaret. Hans begrundelse var, at den igangværende militærreform både omfatter voldsomme nedskæringer i antallet af soldater, officerer og civile i forsvaret og nye investeringer i udstyr. Begge dele koster mange penge. Ifølge planerne for militærreformen vil mandskabet i de væbnede styrkers regulære hær i perioden 2002-2005 blive skåret ned med over 300.000 mand, heraf mindst 300 af landets 1.400 generaler. Hæren menes i dag at være på 1,2 millioner mand. Den kraftige nedskæring giver store sociale problemer i de militære byer og garnisonerne, fordi der oftest ikke er andet arbejde at få. Derfor bebudede general Mikhail Mosejev ifølge nyhedsbureauet Interfax i går, at der vil blive udarbejdet et nyt regeringsprogram til omskoling og social støtte for de hjemsendte soldater og officerer. Vladimir Putin forklarede på mødet i forsvarsministeriet, at det er nødvendigt at effektivisere og investere mere i forsvaret, fordi »forholdene i verden ændrer sig meget hurtigt, og den kollektive kamp mod terrorismen har en betydelig militær del«. Han understregede, at pengene skulle gå til den sociale side af reformerne, men også til betydelig kvalitetsforbedring af det russiske forsvar. Kvalitet koster »Det koster penge at føre hæren over på et nyt teknisk grundlag, og de penge er vi forpligtiget til at finde«, sagde han. »Det er ikke billigt at satse på kvalitet, men at satse på kvantitet er langt dyrere og mindre effektivt«. Tidligere præsident Boris Jeltsin forsøgte mange gange at gennemtvinge en millitærreform, der betød store nedskæringer i antallet af værnepligtige og officerer og i bevillingerne, men det strandede hver gang på voldsomme protester fra det magtfulde forsvarsministerium. Resultatet var, at hæren efterhånden var i en elendig forfatning med små bevillinger. Hærens manglende effektivitet og lave moral er blevet demonstreret for hele verden under kampene i Tjetjenien. Hærens omdømme er så dårligt, at tusindvis af værnepligtige flygter eller forsøger at undgå indkaldelse med alle midler. Hidtil har hærledelsen formået at forhindre en reel lovliggørelse af forfatningens ord om retten til at nægte militærtjeneste. Men ude i provinserne er lokale ledere begyndt at tillade militærnægtelse til gengæld for samfundstjeneste. Forleden fik 9 nægtere i byen Nisnij Novgorod lov til at overgå til alternativ tjeneste.