Muslimsk fredsstyrke med tyrkisk ledelse

Hvis bomberne over Afghanistan fjerner Taleban fra magten, vil landet stå i et vakuum, hvis ikke et alternativ er klar til at tage over. Tyrkiet har derfor sagt ja til at stå i spidsen for en fredsbevarende styrke, der kan være med til både at bevare freden og skabe en ny politisk grobund for, at landet kan komme videre. »Det ser ud til, at nogle regioner i landet har fred. Her kan vi koncentrere vores hjælp og støtte, så de regioner bliver eksempler på, hvad Afghanistan kan gøre, når der er opnået fred«, sagde den tyrkiske udenrigsminister Ismail Cem på et pressemøde i går. Dermed er de første grundsten lagt til en genopbygning af det sønderbombede land. Tyrkiet er det eneste muslimske medlem af NATO, landet har den andenstørste stående hær i NATO og har erfaringer med fredsbevarende missioner. Rusland og USA udelukket Det er endnu uvist, om styrken skal være under FNs blå baretter eller såkaldte grønne baretter bestående af udelukkende muslimske soldater. I hvert fald er både Rusland, der tidligere har besat landet, og USA udelukket. »Fordelen ved at have de lokale stater med er, at det giver legitimitet over for lokalbefolkningen. Men samtidig har grupper i Afghanistan problemer med alle nabolandene, og man risikerer at importere de problemer«, siger forsker Sten Rynning fra Center for Freds- og Konfliktsforskning (COPRI). Han mener, at Tyrkiet er det bedste bud som leder, hvis afghanerne skal kunne betragte styrken som relativt neutral. Også lande som Marokko, Bangladesh og Jordan er på tale til at levere fredsbevarende styrker. Forsigtig nu FNs særlige repræsentant i Afghanistan, Lakhdar Brahimi, er i Washington for at diskutere muligheden med Bush-regeringen. Han siger til Associated Press, at FNs Sikkerhedsråd ikke skal kaste sig hovedkulds ud i opgaven og peger på de mislykkede FN-missioner i Bosnien, Somalia og Rwanda. FN er i dag engageret i 13 fredsbevarende missioner verden over. »Afghanere kan ikke lide at have fremmede i deres land, specielt ikke i militære uniformer. Det er et meget svært land at operere i. Og jeg kan ikke se, hvorfor en muslimsk styrke skulle være mere acceptabel«, siger Lakhdar Brahimi, der tidligere var udenrigsminister i Algeriet. Sten Rynning fra COPRI er enig i hans bekymring: »Det kræver i givet fald en langvarig investering i Afghanistan. Man siger, at når man bomber i seks uger, så skal man engagere sig i seks måneder. En fredsbevarende styrke skal desuden kobles med et politisk initiativ«. »Men det bliver lige så svært som i Bosnien, for man skal lave fælles legitime regler for grupper, der længe ikke har kunnet leve sammen. Det kræver, at man i høj grad lader de lokale selv bestemme og ikke presser på for f.eks. at give kvinder stemmeret«, siger han.