Tysk fredsbevægelse forsøger comeback

Den tyske fredsbevægelse sætter i dette efterår alt ind på at genopstå. I de seneste uger har der været mange små demonstrationer rundt i hele landet, og lørdag samledes i Berlin og Stuttgart omkring 50.000 for at protestere mod USA's og Storbritanniens angreb på Afghanistan. Det var få til succes og for mange til fiasko. I 1980'erne var fredsbevægelsen en magtfaktor i vesttysk politik, og den medvirkede til at oprette De Grønne. Uafhængige fredsaktivister var også en torn i øjet på ledelsen i DDR. Men efter murens fald og genforeningen svandt bevægelserne ind, og De Grønne har ved flere lejligheder som regeringsparti støttet militære indgreb på Balkan og går - ganske vist uden større begejstring - også Lørdag strømmede de i Berlin til fra 140 venstreorienterede smågrupper, fagforeninger, antiglobaliseringsbevægelsen Attac, begge de store kirker og de traditionelle fredsorganisationer. Slagordet var 'Stop krigen. Rejs jer for freden'. De mange løbesedler talte et tydeligt sprog om, at det også var, hvad grupperne kan enes om. Nogle marxister ville smadre kapitalismen, mens ungdemokrater var mest bekymrede for de mange nye paragraffer om bekæmpelse af terrorisme. Kun et enkelt parti Kun et af partierne i Forbundsdagen, det reformkommunistiske PDS, støtter fredsdemonstrationerne, og partiets blå og røde fredsballoner havde lørdag luftherredømmet foran Berlins rådhus. Valgforskeren, professor Richard Stöss, tror ikke, fredsbevægelsen får et ægte comeback: »Især har østtyskerne et helt andet forhold til USA end for eksempel vestberlinerne, der på tværs af partiskel er taknemmelige for støtten under den kolde krig«, siger han til Politiken. En af den gamle fredsbevægelses veteraner, Andreas Buro, tilføjer, at »en traditionel fredsideologi støder på sine grænser i kampen mod terrorismen. Hvordan kan man få bin Laden til at nedruste?«. Fredsbevægelsen fisker efter alt at dømme ikke i rørt vande, selv om der umiddelbart efter terrorangrebet i New York og Washington var betænkelighed i den tyske befolkning ved at sætte militæret ind mod terrorismen. I en ny meningsmåling fra Forschungsgruppe Wahlen siger 65 pct. nu ja til militært indgreb mod 37 pct. for fire uger siden.I London demonstrerede samtidig op mod 10.000 både kristne og muslimer mod krigen mod Afghanistan.