Usbekistan bøjer sig for USA

USA og Usbekistan offentliggjorde lørdag en aftale, som giver USA frie hænder til at angribe Taleban fra usbekisk territorium mod til gengæld at forsvare Usbekistans 136 kilometer lange grænse til Afghanistan. Usbekistan tager med aftalen et overraskende skridt mod et tæt samarbejde med USA: Indtil nu har den usbekiske præsident, Islam Karimov, holdt sig tilbage på grund af intern modstand og Talebans gengældelse, mens hans mange overgreb på menneskerettighederne hidtil har skræmt USA fra et tættere samarbejde. Usbekisk leder ændrer mening Så sent som for en uge siden understregede Karimov katagorisk, at »der kun kan blive tale om humanitære operationer fra usbekisk territorium«. Men nu er vejen tilsyneladende banet for amerikanske angreb fra det sydlige Usbekistan. På den amerikanske ambassade i Tasjkent ønsker ingen at diskutere de amerikanske militære garantier til Karimov, men en diplomat erkender, »at det ser ud, som om antallet af tropper vil stige kraftigt, og at de vil forblive her i måneder, sandsynligvis år«. Lokale bifalder Som svar truede Taleban søndag med en Jihad - hellig krig - mod Usbekistan. På torvet i Khanabad, en støvet landsby i det sydlige Usbekistan, hvor snakken blandt landsbyens ældste på denne tid af året normalt drejer sig om den lokale bomuldshøst, diskuteres nu storpolitik. Efter den amerikansk-usbekiske aftale er det sandsynligt, at den stedlige militærbase snart bliver udgangspunkt for amerikanske angreb på Usbekistans muslimske naboer. Dette bifaldes af de lokale. »Rigtige muslimer ville aldrig gøre, hvad Taleban har gjort. Vi støtter vor præsident og vore amerikanske allierede, som beskytter os«, siger Farhod, en af landsbyens ledere. Venter på indsættelse af styrker USA er ved at løbe tør for bombemål i Afghanistan, og de amerikanske medier forventer nu, at de 1.000 amerikanske elitesoldater, som allerede er her, samt de 1.000, som forventes at ankomme, snart bliver indsat dybt bag fjendens linier. Khanabad er en af de få baser i regionen, hvorfra de amerikanske Pave Hawk-helikoptere med en rækkevidde på 700 kilometer, kan nå Kandahar, Talebans højborg. En enlig protest mod den amerikanske tilstedeværelse kommer fra en af landsbyens ældste, Alisher, som klager sig over den jernring af militskontrol omkring basen, som betyder, at han på sit grå æsel hver morgen må tage en omvej på seks kilometer for at nå sin bomuldsmark. Lavt informationsniveau I Khanabad kan man kun se to tv-kanaler begge er kontrolleret af præsidenten og fylder tiden med usbekisk folkemusik. Og generelt har både USA og Usbekistan været mere end tilbageholdende med information. Således nægter usbekiske embedsmænd stadig fra tid til anden, at amerikanske tropper overhovedet befinder sig i landet. Ifølge præsident Karimovs talsmand »ønsker også Pentagon denne politik opretholdt«; ikke mindst, siger militære iagttagere her, fordi amerikanske specialstyrker allerede længe har opereret i Usbekistan. Undertrykkende regime Ifølge Usbekistan-eksperten Muriel Atkin fra George Washington University i USA er »Karimovs regime ekstremt undertrykkende, og beskylder ofte reelle og imaginære modstandere for terrorisme. Så det er smart for Karimov at kunne sige, at han hjælper USA. Han leder kun efter en metode til at retfærdiggøre sine angreb på oppositionen«. En amerikansk diplomat i Tasjkent siger til Politiken, at »førsteprioriteten nu må jo altså være bekæmpelsen af terrorisme, så må vi tage fat på de andre ting (menneskerettigheder, red.) senere«.