Eritrea i krise med EU

Intern kritik af præsident Issayas Afewerki for magtmisbrug og åbne breve med krav om valg og demokrati har ført til en diplomatisk krise mellem det lille nordøstafrikanske land Eritrea og EU. Indtil videre har Italien og Eritrea udvist hinandens ambassadører. EU har reageret ved at trække alle medlemslandenes ambassadører hjem til konsultationer. Indirekte har man truet med at indstille udviklingshjælpen til det fattige, krigshærgede land. Eritrea er et af Danmarks samarbejdslande. Den danske bistand var på 78 millioner kroner i 2000. Frygt i Etiopien De interne opgør har skabt frygt i nabolandet Etiopien for en genoptagelse af en blodig grænsekonflikt mellem de to lande. »Issayas har brug for en ekstern fjende for at holde sammen på landet«, lyder vurderingen i Addis Abeba. Forholdet mellem de to lande har været yderst kølig siden en våbenhvile blev underskrevet i december i fjor. »Der er intet, der tyder på oprustning langs grænsen«, sagde Joseph Legwaila, FN-generalsekretær Kofi Annans repræsentant og politisk chef for den FN-styrke, der overvåger grænsen, på en pressekonference i Addis Abeba i går. Ministre anholdt Problemerne i Eritrea kulminerede, da regeringen anholdt 11 tidligere ministre og en række journalister, lukkede alle uafhængige aviser og internerede 400 studenter. Konflikten med EU begyndte, efter at den italienske ambassadør Antonio Bandini på vegne af EU afleverede en protest mod anholdelserne. Samme dag blev han anklaget for at blande sig i Eritreas indre anliggender og bedt om at forlade landet. Bandini var leder af EU's diplomatiske korps i Eritrea. Italien svarede med at udvise Eritreas ambassadør. EU supplerede ved at trække alle ambassadører ud af landet. Eritrea har forsøgt undgå en direkte konfrontation ved at forklare, at udvisningen intet havde at gøre med protestbrevet fra EU, men at Bandini havde »blandet sig i interne anliggender, der var uforeneligt med hans diplomatiske status«. Blandt de anholdte er en række fremtrædende politikere fra frihedskrigen mod Etiopien. Sammen med frihedsbevægelser i Etiopien var det Eritreas Folkelige Frihedsfront, EPLF, der i 1991 tvang den marxistiske diktator Mengistu Haile Mariam i Addis Abeba på flugt. To år senere blev Eritrea uafhængigt under ledelse af frihedshelten Issayas Afewerki. Men både i Etiopien og i Eritrea har de tidligere guerillabevægelser haft svært ved at omdanne sig til politiske, regeringsbærende partier. Magtkampe Det har skabt intern splittelse og magtopgør. Gennemførelsen af en ny forfatning med flerpartisystem og løfterne om valg er indtil videre ikke blevet til noget i Eritrea. Den stigende kritik af Issayas har ført til anklager for forræderi og internering af tidligere politiske allierede. Blandt dissidenterne er Eritreas tidligere skandinaviske ambassadør Hebret Berhe. For få dage siden blev lederen af en gruppe ældre, der havde opfordret Issayas til forsoning, anholdt. Foruden anholdelserne har Issayas svaret ved at oprette specielle domstole for forbrydelser mod staten. Dommerne er ikke nødvendigvis jurister, og deres afgørelser kan ikke appelleres. Til gengæld kan de idømme dødsstraf.