Lovgivere trodser Bush

Politiken onsdag: Amerikanske lovgivere har sat en bremse på de drastiske lovindgreb, som præsident George W. Bush kræver indført i kølvandet på terrorangrebene 11. september. Medlemmerne af Kongressen frygter, at regeringens forslag vil træde forfatningssikrede frihedsrettigheder under fode. Demokratiske og republikanske forhandlere i Repræsentanternes Hus er nået frem til et kompromis, som giver myndighederne yderligere bemyndigelse til at bekæmpe terrorisme. Men de er slet ikke så vidtgående, som de forslag den højreorienterede justitsminister John Ashcroft havde fremsat. Når det gælder telefonaflytninger og overvågning af internetkommunikation er lovgiverne gået vidt for at tilfredsstille præsidenten, men på det vigtigste punkt har Repræsentanternes Hus sagt klart nej. Regeringen ønskede at få lov til at tilbageholde indvandrere - både legale og illegale - mistænkt for terrorisme på ubestemt tid uden at være forpligtet til at stille dem for en domstol eller rejse anklage. I dag skal en fængslet stilles for en dommer inden for 48 timer. Repræsentanternes Hus kræver, at terrormistænkte fremstilles for retten inden syv dage og anklages for en forbrydelse eller overtrædelse af immigrationslove. Patriotisk lov Nyhedsmagasinet Time offentliggjorde i går en meningsmåling, som afslører, at 31 procent af amerikanerne går ind for at internere arabiske amerikanere i lejre, indtil det kan blive fastslået, hvorvidt de har tilknytning til terror eller ej. De fleste amerikanske medier som CNN har forbigået undersøgelsen i tavshed eller blot konstateret, at et flertal af amerikanere er imod internering. Repræsentanternes Hus lod sig ikke gribe af folkestemningen, men holdt fast i de højt besungne amerikanske frihedsrettigheder, også selv om det 122 sider lange lovforslag er døbt Den Patriotiske Lov. I modsætning til tidligere får myndighederne ikke blot lov til at aflytte en bestemt telefon, men en persons telefoner. Det betyder, at de ikke skal have speciel tilladelse til at aflytte mobiltelefoner eller en ny tilladelse, hvis den mistænkte skifter telefon. Tilladelsen følger for fremtiden personen og ikke telefonen. Til Bushregeringens store skuffelse skal tilladelsen fornys af Kongressen om to år. Uden en ransagningskendelse kan myndighederne også fremover få adresserne på e-mail sendt af mistænkte terrorister. Strafferammerne for terrorhandlinger øges også. Hidtil har strafferammen for de fleste terrorrelaterede forbrydelser været fra fem til otte år. Erstatning Bush havde håbet at kunne underskrive en terrorlov allerede fredag, men det er urealistisk. Kompromisforslaget i Repræsentanternes Hus vil udgøre grundlaget for forhandlinger med både Senatet og regeringen om at øge patruljeringen ved landets grænser. En endelig vedtagelse ventes derfor først i løbet af en eller to uger. Den nye lov ventes prøvet ved domstolene af menneskeretsadvokater, der betragter den som et dybt indgreb i amerikanernes personlige frihed. De lader sig ikke spise af med, at man vil øge erstatningen fra 8.000 til 80.000 kroner for folk, som uberettiget får overtrådt deres borgerlige frihedsrettigheder.