Terrorangreb skaber racisme

Politiken tirsdag: Brødrene Kareem og Akram Alasady samt deres ven Raheem Alkinani var på vej hjem til Salt Lake City efter et 10-dages besøg i Philadelphia. Under en mellemlanding i Minneapolis fortalte flypersonalet de tre arabiske amerikanere, at de virkede mistænkelige, fordi de ofte gik på toilettet og kiggede nervøst på deres ure. Derfor kunne de ikke komme om bord på flyet igen. Som erstatning fik de hver en spisebillet til en værdi af 80 kroner. Senere fløj et andet flyselskab dem hjem. Ashraf Khan fra San Antonio i Texas sælger mobiltelefoner og var på vej til sin brors bryllup i Pakistan. Han blev beordret af flyet, fordi - sagde kaptajnen - besætningen »ikke følte sig sikker med ham om bord«. Khan, som har permanent opholdstilladelse i USA, blev tilbudt at komme med et efterfølgende fly, men han havde allerede mistet den forbindelse til San Francisco, som skulle bringe ham videre til Karachi. 32-årige Khan modtog aldrig en undskyldning. Flyselskabet lod blot forstå, at det ville have været umuligt at få flyet i luften med Ashraf Khan om bord. Profilering Selv om præsident George W. Bush igen og igen har udtalt, at arabiske amerikanere og muslimer ikke bærer noget kollektivt ansvar for terrorangrebene, så bliver de i mange tilfælde udsat for chikane, voldelige overgreb og personlig forfølgelse. Hvis man er arabisk amerikaner, turist fra et arabisk land, har et navn, der minder om Muhammad eller kritiserer Amerika, er man under mistanke for at have terroristiske bagtanker. Terrorangrebene har skabt fornyet debat om 'racemæssig profilering', hvor amerikanske borgere rubriceres som kriminelle på grund af deres udseende af politi, domstole og menigmand. Hidtil er den racemæssige profilering hovedsagelig gået ud over minoriteterne og især USAs sorte. Borgerretsadvokater og sorte organisationer har i årevis forsøgt at få forbudt racemæssig profilering. Politiet stopper sorte bilister, blot fordi de er sorte, og sorte mistænkes for at være forbrydere på grund af deres udseende. Sorte amerikanere er fortsat imod udvælgelse på grund af udseende. Men mange sorte siger, at selv om racemæssig profilering ikke er rigtigt, så kan det retfærdiggøres i den nuværende situation. En 19-årig studerende fra Memphis sagde forleden til New York Times, at han har oplevet »fordomme under hele sin opvækst som et sort hankønsvæsen. Jeg prøver ikke at dømme«. Men så tilføjede han: »Jeg ville ikke føle mig godt tilpas ved at sidde ved siden af en person af arabisk udseende i et fly. Det ville gøre mig nervøs«. Jurister siger, at det på grund af begivenhederne 11. september bliver langt vanskeligere at slippe af med racemæssig profilering både på gadeniveau hos politiet og mere formelt i retssalene. I 1976 erklærede Højesteret, at racemæssig profilering ikke er en overtrædelse af forfatningen. Siden har domstolene ført en siksak- kurs i sager, hvor racemæssig profilering har været et element i opklaring og bevisførelse. Snart har dommerne accepteret det, snart har de afvist sager på grund af racemæssig profilering.