Slingrekurs i Makedonien

Politiken onsdag: Makedoniens nationale sikkerhedsråd godkendte i går en regeringsbeslutning om, at en mindre NATO-styrke kan blive i landet, når indsamlingen af våben fra den albanske oprørshær UCK er afsluttet 26. september. Det var tidligere kun UCK, som ønskede NATO-missionen forlænget, mens regeringen kategorisk afviste det. Iagttagere i den makedonske hovedstad Skopje mener, at regeringens kursskifte hænger sammen med terror-angrebet imod USA. »Makedonske ledere erkender, at de isolerer sig, hvis de i denne situation opretholder fjendtligheden overfor NATO. Med ny kompromisvilje forsøger de i stedet at udnytte situationen til at få omverdenen med sig imod landets albanerne«, siger amerikaneren Edward Joseph, chefanalytiker for Den Internationale Krisegruppe (ICG) i Skopje. Sent mandag vedtog Makedoniens parlament en resolution, hvori der udtrykkes stor medfølelse med USA, men det understreges, at Makedonien også lider under terrorisme, og der opfordres til en regional front imod terrorisme. »Dermed kalder de UCK en del af den globale terrorisme«, siger Joseph. Det er en meget lille-NATO-styrke, som regeringen nu vil lade blive. »Missionen vil sikkert blive på 150 til 200 mand som del af KFOR, der ankom til Makedonien længe før afvæbningsmissionen«, siger Nikola Dimitrov, sikkerhedsrådgiver for præsidenten. I samtaler med ICG har makedonske ledere »talt om maksimalt 350 mand«, siger Edward Joseph, der mener, at makedonerne dermed lægger op til så lille en styrke, »at den næppe kan opfylde regeringens egne ønsker om beskyttelse af grænsen mod Kosovo og Albanien endsige sikre tilbagevenden for de internt fordrevne«. Folkeafstemning Joseph mener dog, at NATO allerede har vist i Makedonien, at alliancen kan meget mere end en FN-styrke. »Her har en begrænset styrke kunnet holde en våbenhvile næsten intakt, som langt større FN-styrker ikke kunne i Kroatien og Bosnien«, siger han. En meget lang debat om terror-resolutionen udskød en debat om afholdelse af en folkeafstemning om fredsaftalen fra 13. august, som gentagne slavisk makedonske demonstrationer har krævet. Parlamentsmedlemmer af ministerpræsident Ljubco Georgievskis nationalistiske parti VMRO-DPME siger, at de alle vil stemme for en folkeafstemning, når det kommer til afstemning formentlig i dag. Branko Crvenkovski, leder af Socialdemokratiet siger, at hans parti forlader koalitionsregeringen, hvis der udskrives en folkeafstemning, der vil udskyde parlamentets ratificering af fredsaftalen. Arben Xhaferi, leder af Albanernes Demokratiske Parti (DPA), tager også skarpt afstand fra en folkeafstemning og truer med at afholde en særskilt blandt albanerne »hvis de etniske makedonere afholder deres«, siger han.