Antallet af savnede er 5097

Politiken mandag: Overalt i Amerika blev der i weekenden afholdt mindehøjtideligheder for de mange tabte menneskeliv efter tirsdagens terrorangreb. I synagoger, moskeer og kirker samledes millioner af amerikanere for at finde trøst i nødens stund og for at få styrke til at overkomme den kommende uges forfærdelige realiteter, når redningsfolkene får gravet sig igennem ruinerne efter World Trade Center. Pastor James F. Karpen prædikede i en næsten helt fuld St. Paul & St. Andrew- metodistkirke på hjørnet af 86. gade og West End Avenuen på Manhattan. New York er en liberal og efter amerikanske forhold venstreorienteret by, og det hørte man tydeligt i pastor Karpens ord. Han advarede mod at udpege syndebukke blandt landsmænd, der har samme baggrund som de mistænkte: »I flere tilfælde ser jeg den patriotisme med mod og medfølelse, som vi har brug for, afløst af en fej og ussel patriotisme. Vort liv bliver vanskeliggjort af de rovfugle, som cirkler over vores moskeer og arabisk-amerikanske landsmænd«, sagde pastor Karpen, som ikke lagde skjul på, at han personligt havde haft en forfærdelig uge og stadig havde svært ved at forstå det skete. »I og jeg er blevet efterladt i et vildnis, men vi må genopbygge vort samfund. Alle må være med. Det gælder jøder, muslimer, sikher og kristne - alle. Sorte, hvide, asiater - alle. Unge og gamle - alle må være med«. »Jeg ved ikke meget. Når jeg står her foran jer, er jeg klar over, hvor lidt jeg ved. Men jeg ved, at Gud aldrig giver op eller svigter nogen. Medoverlevende lad os omfavne hinanden«, opfordrede pastoren, hvorefter alle vendte sig mod de nærmeste - slægtninge såvel som ukendte og omfavnede eller hilste på hinanden gennem tårer for manges vedkommende. Vildnisset På skilte uden for kirken stod der, at kirkegængere uden medlemskort skulle vise identitetskort med foto. Men på typisk amerikansk vis var der ingen, som tog det højtideligt. Heller ikke selv om pastor Karpen sagde:I de seneste 123 timer er livet blevet vanskeligere. Vi vandrer rundt i vildnisset, og vores følelser af sikkerhed og tryghed er forsvundet« »I de seneste 123 timer er livet blevet vanskeligere. Vi vandrer rundt i vildnisset, og vores følelser af sikkerhed og tryghed er forsvundet«. Mindehøjtideligheden var i det hele taget præget af amerikansk uhøjtidelighed. Alterdrengen havde gummisko på og T-shirten hang uden for bukserne. Stemningen blev også bedre af, at tre unge mennesker, Rosie Pohlmann, Maisie Weir og John Kinzey, skulle konfirmeres. Hjælpepræsten Amy Gregory inviterede samtlige børn i kirken op til alteret, da de tre skulle konfirmeres. Hun inddrog uhøjtideligt de små i den kirkelige handling, og latteren rungede flere gange i kirken. Bagefter var der jubel og klapsalver, da alle til guitarmusik sang »Alle-alle-alleluia! Alle-alle-alleluia!«. Amerikanerne har helt klart brug for at få fjernet noget af den dystre stemning og få bare en lille smule glæde ind i livet igen. Hjertets tegning Kirkebøsserne gik naturligvis rundt for at samle ind til redningsmandskabet, der ved World Trade Center kæmper en mere og mere desperat og håbløs kamp for at finde flere overlevende. Men som pastor Karpen sagde: »Giv dem, der søger efter overlevende i ruinerne, stærke øjne, Gud! Giv dem håb eller noget, der minder om håb, så de får kræfter til at fortsætte. Hver eneste dag i denne uge har vi siddet klistret til skærmen, radioen og cyklet rundt på Internettet for at finde håb. Lad et par stykker mere blive fundet, har vi hele tiden bedt«. Uden for kirken har forældre sat store gule plancher op og efterladt tuscher, så børn kan tegne og skrive sig ud af tragedien som fire-årige Arianne med lidt ubehjælpsomme, men velmente formuleringer: »Jeg tegnede et hjerte, fordi flyet drønede lige ind i vort hjerte«. Voksne som Steven Keller skriver også deres tanker på plancherne: »Fra Israel: Lad der blive fred i Amerika og Israel«. St. Paul & St. Andrew-kirken er også åben for andre trosretninger. Hver fredag fejrer kvarterets jøder sabbatten i kristelige omgivelser. Måske er det derfor, at skuespilforfatteren og buddhisten Bill Blackard også griber en tuschpen og skriver: »Fred i verden til alle«. »Jeg kommer ikke selv i kirken, fordi jeg er buddhist«, siger den hvidhårede Blackard til Politiken, »men al liv har værdighed - selv en myres. Og når vi respekterer et menneskeliv, så respekterer vi al liv«.